Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/02-10   -   Pressemeddelelse

Nyt center får stor bevilling til udvikling af individualiseret behandling af patienter

Et nyetableret, landdækkende center har modtaget en stor bevilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til at udvikle individualiserede behandlinger af kræftpatienter.

Center for Cellebiologisk Sygdomsanalyse (CSS) er et nyetableret innovationskonsortium, der består af en række små og mellemstore firmaer (Pipeline Biotech, InMold Biosystems, Medical Prognosis Institute, IN-LAB Medico og Brock & Michelsen), en teknologisk servicevirksomhed (Bioneer) samt forskere fra Aarhus og Københavns Universiteter. Centret har netop fået en treårig bevilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Rådet for Teknologi og Innovation til at udvikle individualiseret behandling af patienters kræftsygdom. Det samlede budget for konsortiet er 37 millioner kroner.

Fra Aarhus Universitet deltager Peter Kristensen, der er lektor ved Aarhus School of Engineering med arbejdssted på Molekylærbiologisk Institut. Han har som den første i verden udviklet en metode, der tillader isolering af antistoffer, der binder specifikt til enkelte celler i en heterogen blanding.

- "Det overordnede mål for centret er at finde nye biomarkører for brystkræftstamceller," udtaler Peter Kristensen.

- "Cellerne i en kræftknude kan karakteriseres som en meget heterogen blanding af celler. En af de mest frygtede celletyper er de såkaldte brystkræftstamceller, der er kendte for at være langsomt voksende, hvorfor normal kemoterapi ofte ikke er velegnet til at fjerne disse. Et af de store problemer er, at vi i dag kun kender ganske få markører på disse celler, der kan anvendes i terapeutisk sammenhæng, men et kendskab til et øget antal biomarkører vil øge chancerne for en vellykket behandling," slutter Kristensen.

Aarhusgruppens bidrag til centret består af en nyudviklet teknologi, hvorved man kan isolere specifikke antistoffer, og disse vil i samarbejde med de øvrige partnere i centret kunne danne grundlag for nye diagnostiske og terapeutiske metoder.

Foto i høj opløsning (300 dpi) :
http://www.mb.au.dk/da/om/global/nyt/2010/peter-kristensen.300dpi.jpg

Relevant information

http://www.au.dk


Pressekontakt


Firma

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Århus C, Danmark

  8942 2343
  2899 2517

http://www.au.dk

Modtag nyheder fra Aarhus Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater