01/03-11   -   Pressemeddelelse

Store forskelle på registreringen af den beskyttede natur

Der er store forskelle på, hvor godt der er styr på registreringen af den beskyttede natur i kommunerne. Det viser en stikprøveundersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet af de områder som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Danske naturtyper som heder, overdrev, moser, enge, strandenge samt søer og vandhuller er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. De beskyttede områder, de såkaldte § 3-områder, blev første gang kortlagt i midten af 1990'erne af amterne, der før kommunalreformen i 2007 havde ansvaret for naturbeskyttelsen. Denne opgave ligger nu hos kommunerne. Hvis et naturareal lever op til naturbeskyttelseslovens bestemmelser, er det beskyttet mod tilstandsændringer som eksempelvis opdyrkning og bebyggelse, uanset om naturområdet er registreret eller ej. Den vejledende registrering af den beskyttede natur, der er offentlig tilgængelig på Danmarks Miljøportal, tjener til at give myndigheder, lodsejere og offentlighed et overblik over hvilke arealer, der kan være omfattet af beskyttelsen.

Der har i de senere år været flere eksempler på, at beskyttet natur er forsvundet til trods for beskyttelsen. Det har svirret i luften med mange forskellige bud på problemets omfang, men det har skortet på pålidelig dokumentation. Naturstyrelsen har derfor bedt DMU om at undersøge udviklingen i de beskyttede naturtyper fra 1995-2008 i forbindelse med ministeriets § 3-serviceeftersyn.

Både ødelagt og overset natur
Resultatet af DMU's undersøgelse foreligger nu i form af en grundig dokumenteret rapport. Som DMU fortalte i starten af november (link) viser undersøgelsen, at der er arealer med beskyttet natur, der er gået tabt som følge af både lovlige og ulovlige aktiviteter. Undersøgelsen viser, at det drejer sig om 2,0-5,6 % af de beskyttede arealer, svarende til mellem 9.200 og 19.500 hektar på landsplan.

Årsagerne til at natur er gået tabt er først og fremmest opdyrkning, men også bebyggelse, infrastruktur, tilgroning, tilplantning og tørlægning har toldet på den beskyttede natur.

Undersøgelsen viser også at der findes oversete naturarealer svarende til en 7-10 % forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur. Den oversete natur kan estimeres til en samlet forøgelse af det beskyttede areal med mellem 27.000 og 41.000 ha for hele landet. Hertil kommer nyudviklet natur svarende til en 1-4 % forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur, der tilsvarende øger det kendte areal med 5.000 til 15.000 ha.

Samlet set viser stikprøveundersøgelsen en afvigelse på 10 - 20 % i forhold til det registrerede areal med beskyttet natur.

Seniorrådgiver Bettina Nygaard er overrasket over at undersøgelsen har vist, at vi ved så lidt om vores beskyttede natur:

"Kommunernes evalueringer af de undersøgte arealer har jo vist, at der er store huller i vores viden om den danske natur. Både den som er vejledende registreret, og den som ikke er kommet med i registreringen i første omgang. Det har også vist sig, at en del af de registrerede områder ikke opfylder lovens betingelser for beskyttet natur, så hvorvidt det samlede naturareal vil vise sig at være større end den vejledende registrering angiver, er et spørgsmål, som kun en ny, grundig kortlægning vil kunne afklare."

Stikprøveundersøgelsen har haft fokus på de arealmæssige ændringer af den beskyttede natur og omfatter således ikke en vurdering af naturarealernes tilstand og dermed deres værdi som levesteder for de vilde dyr og planter loven har til formål at beskytte. Men ifølge Bettina Nygaard har nyudviklet natur ikke samme biologiske værdi som gammel natur:

"Hvis man opdyrker et gammelt overdrev, forsvinder de typiske dyr og planter, som levede her. Genopretter man derefter et nyt overdrev ved at opgive dyrkningen af en mark, skal man ikke forvente, at arealet har samme værdi som levested for overdrevets flora og fauna. Dels tager det tid for arterne at indvandre til et nyt område, særligt hvis der som i det danske landskab er langt mellem spredningskilderne, og dels vil den opgivne mark i mange år være præget af næringsstoffer fra dyrkningen, hvilket begrænser udviklingen af en god naturtilstand."

Nødvendigt at tjekke i felten
Et realistisk billede af både areal og tilstand af vores beskyttede natur kan imidlertid kun opnås ved en kortlægning af naturen i felten. Til brug for en sådan kortlægning har DMU udviklet standardiserede metoder, som har været afprøvet og evalueret med succes. (http://www.dmu.dk/dyrplanter/naturtilstand/)

Store forskelle mellem kommunerne
Når man dykker ned i undersøgelsens mange tal, viser det sig at der er meget store forskelle mellem de undersøgte kommuner. Det gælder både med hensyn til hvordan udviklingen har været, jf. figuren herunder, og i kommunernes kendskab til de ulovlige aktiviteter.

De kommuner, der har bidraget til undersøgelsen, er umiddelbart bekendt med forholdene på mindre end 10 % af arealet med ulovlige aktiviteter og har gennemført eller indledt sagsbehandling i 3 % af de overtrædelser, der er registreret i undersøgelsen. Flere kommuner har dog ikke umiddelbart haft adgang til gamle sager fra amternes tid, og andelen af overtrædelser, der har været behandlet administrativt, kan således være højere.

Bettina Nygaard advarer da også mod at give kommunerne hele skylden:

"Man kan ikke klandre kommunerne for alle uoverensstemmelser mellem de vejledende registreringer af beskyttet natur og naturarealernes aktuelle udstrækning. En stor andel af de ændringer vi har fundet strækker sig tilbage til amternes tid."

Andelen af det beskyttede § 3-areal hvor der er registreret afvigelser fra den vejledende udpegning i undersøgelsen fordelt på de 21 kommuner i den tilfældige stikprøve.
Afvigelserne er fordelt på følgende kategorier, jf. figuren til højre:

"Ulovlige tilstandsændringer" (ofte opdyrkning af ferske enge).
"Lovlige tilstandsændringer" (typisk opførelse af sommerhuse på heder, hvilket er lovligt i sommerhusområder udlagt før 1992).
"Ukendt § 3-status" (beskyttelsesstatus kan ikke vurderes uden en feltbesigtigelse)
"Ikke omfattet af § 3" (områder som ifølge kommunernes vurderinger ikke lever op til lovens definitioner)
"Ikke vurderet" (aktiviteter der potentielt er i konflikt med naturbeskyttelseslovens § 3, men ikke er vurderet af kommunen).
Om undersøgelsen
DMU har i løbet af sommeren 2010 lavet en stikprøveundersøgelse af en række tilfældigt udvalgte kvadrater på 1 km2, der samlet dækker ca. 1 % Danmarks areal. Stikprøverne er fordelt på 21 tilfældigt udvalgte kommuner, der repræsenterer alle tidligere 14 amter. For hver kommune, er der foretaget tolkninger af luftfotos fra 1995 til 2008 i et antal kvadrater med et samlet areal på 25 km2. Da undersøgelsen blev igangsat i foråret 2010 har det ikke været muligt at inddrage udviklingen på luftfotos efter 2008, da der ikke forelå nyere landsdækkende luftfotos.

DMU-forskerne har sammenlignet den arealanvendelse man kan se på luftfoto med den vejledende registrering af § 3-arealer i Danmarks Miljøportal. De har her eftersøgt naturområder som er blevet opdyrket, bebygget, tilplantet, opfyldt eller på anden måde forandret mod lovens hensigt. Samtidig har de set efter områder, som ikke har været registreret som § 3-områder, men hvor nyeste luftfoto antyder, at der kan være tale om beskyttet natur. Resultaterne af luftfototolkningerne er efterfølgende evalueret af de udvalgte kommuner med henblik på at vurdere om arealerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og om de registrerede aktiviteter er i konflikt med lovgivningens bestemmelser

Ændringer i arealet af beskyttede naturtyper 1995-2008 - en stikprøveundersøgelse. Nygaard, B., Ejrnæs, R., Juel, A. & Heidemann, R. 2011. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 82 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 816. Sammenfatning

Relevant information

http://www.au.dk