Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/08-11   -   Pressemeddelelse

Ny generation af flammehæmmere spredes også i miljøet

En nordisk screening-undersøgelse af 17 kemiske stoffer, der anvendes som flammehæmmere i forbrugerprodukter, viser, at også disse stoffer lig de tidligere anvendte flammehæmmere kan ende i miljøet. Undersøgelsen, der er iværksat i regi af Nordisk Ministerråd, baserer sig på 64 prøver i de nordiske lande. Nationalt Center for Miljø og Energi (DMU), Aarhus Universitet, står for Danmarks bidrag til undersøgelsen.

Nye kemiske stoffer, der har afløst de såkaldte PBDE'ere (polybrominerede diphenylethere) som flammehæmmere i blandt andet forbrugerprodukter som pc'er, spredes også i miljøet. Stofferne er i vekslende omfang fundet i prøver fra luft, slam og sediment og i vævsprøver fra fugle, fisk og muslinger. Prøvetagningen er foregået i alle de nordiske lande.

Stofferne, der blev screenet for i undersøgelsen, er 16 brominerede flammehæmmere og en kloreret flammehæmmer "Dechlorane Plus™". Disse stoffer er afløsere for PBDE'erne, der i EU enten allerede er udfaset som flammehæmmere eller på vej til at blive det på grund af deres giftighed over for dyr og mennesker.

Rapporten fra Nordisk Ministerråd, Brominated Flame retardents (BFR) in the Nordic Environment, viser, at også de nye flammehæmmere spredes i miljøet, mens kilderne til stoffernes spredning og ad hvilke vigtige transportveje, f.eks. via luften og spildevandsrensningsanlæg, stofferne spredes ikke klarlagt. Der er endnu så ringe viden om stoffernes effekt i miljøet, at det i rapporten ikke har været muligt sige noget om, hvad det betyder, at stofferne kan påvises.

Cand.pharm. Susanne Boutrup, Nationalt Center for Miljø og Energi (DMU), Aarhus Universitet oplyser, at rapporten giver et snapshot af disse nye stoffer i miljøet. Det anbefales i rapporten, at screeningsundersøgelsen følges op af yderligere studier af stofferne.

"Det gælder især undersøgelser af stoffernes eventuelle giftighed for økosystemerne og mennesker, men også kilderne til stofferne og deres spredningsveje," siger Susanne Boutrup.

Kontakt: Specialkonsulent/cand.pharm. Susanne Boutrup, tlf. 8715 8794, sub@dmu.dk Nationalt Center for Miljø og Energi (DMU), Aarhus Universitet

Relevant information

http://www.au.dk


Pressekontakt


Firma

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Århus C, Danmark

  8942 2343
  2899 2517

http://www.au.dk

Modtag nyheder fra Aarhus Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater