Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/03-13   -   Pressemeddelelse

Ny velgørende skolekonkurrence truet af lærerlockout

Lørdag den 20. April kan vise sig at gå fra at være en glædens dag, til en trist dag, for mange skolelever landet over. Det er nemlig dagen hvor Rock Challenge DK, en ny scenekunstkonkurrence for skolelever mellem 6. og 10 klasse, skal stå i Falconer Salen på Frederiksberg, hvis altså ikke at lærerlockouten fastholdes.

Foreningen Activate, står bag det velgørende initiativ Rock Challenge DK, som er en ny landsdækkende skolekonkurrence, som har fokus på de kreative fag. 5 skoler fra hele landet , hvoraf 4 af dem er efterskoler, konkurrerer om at have det bedste sceneshow, hvor de viser fantastiske fortællinger gennem dans og scenekunst.

Formålet med Rock Challenge DK er at forene de danske unge i en positiv og sjov konkurrence med socialt samvær, dans og kreativitet i fokus. Sys Bjerre har siden efteråret været ambassadør for initiativet, og det er for nyligt blevet offentliggjort at komiker Sanne Søndergaard, skal være vært. Stylisten Kenny Alexandr, er den første af tre kendte dommere, som skal bedømme showet og i sidste ende finde en vinder.

Den forestående lockout af statslige læreransatte betyder desværre at gennemførelsen af Rock Challenge DK, er på vippen. Hvis lærerne på skolerne ikke kan arbejde, betyder det, at de ikke kan øve med eleverne eller rejse med dem til København, hvilket vil få den konsekvens at flere skoler må melde fra til showet, som i sidste ende vil føre til en aflysning. Klank Efterskole ved Skanderborg, har allerede meldt deres afbud, grundet aflyst undervisning i ugerne efter Påske. En sørgelig nyhed, både for de involverede, for skolerne og for de unge.

Lærerlockouten er ikke den eneste hindring som Rock Challenge DK har været udsat for. Siden sin spæde opstart i Danmark i foråret 2012, har initiativet været ramt af flere forhindringer, som har sat en kæp i hjulet for gennemførelsen. Da Rock Challenge DK er startet af en forening, og er non-for-profit, har finansiering af showet gennem hele planlægningen været svært, da det generelt er en svær tid for foreninger og da sponsorpenge desværre ikke hænger på træerne. Ikke kun finansieringen af showet har været problematisk, men også transporten af eleverne, har trukket tænder ud.

Størstedelen af skolerne ligger i Jylland og det kan være en dyr affære at transportere så mange unge mennesker fra Jylland til København tur/retur, både for Rock Challenge DK men også for skolerne, som arbejder på et begrænset budget. Derudover har 7 skoler meldt fra til showet, grundet lockout, sygdom, transport- og økonomiske vanskeligheder. Så et event der startede ud med
at have 12 tilmeldte skoler, er nu nede på 5, hvilket kan mærkes både finansielt, men også på gejsten hos de involverede.
Hos Rock Challenge DK holder man derfor fingrene krydsede, for at skolerne finder alternative løsninger, hvis de er påvirket af lockouten.

Samtidig håber man stadig på at pengene nok skal komme - da en aflysning ikke kun vil påvirke skolerne og de unge dansetalenter, men også de over 30 frivillige, og crewet som har knoklet i et år, for at opfylde drømmen om at gennemføre Rock Challenge DK. Men man holder hovederne og humøret højt, og der arbejdes i døgndrift på at give de unge en fantastisk aften.

Relevant information

http://www.rockchallenge.dk


Pressekontakt


Firma

Activate
Enghavevej 80c 3s
2450 København SV, Danmark

  +45 50 48 15 40
  +45 50 48 15 40

http://www.rockchallenge.dk

Modtag nyheder fra Activate på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater