Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/06-13   -   Pressemeddelelse

Ad Hoc Translatørservice på vej mod toppen med ny adm. direktør

Ad Hoc Translatørservice, der med sine 20 år på markedet er et af Danmarks ældste oversættelsesbureauer, er et skridt nærmere mod at opfylde missionen om at blive "Skandinaviens foretrukne samarbejdspartner for oversættelses- og lokaliseringsopgaver".

Den 1. juni 2013 tiltræder Jesper Nielsen nemlig som ny adm. direktør og partner i Ad Hoc. Han skal øge Ad Hocs markedsandele i oversætterbranchen, som de seneste år har været præget af en tilspidset konkurrence og samtidig være med til at sikre generationsskifte i firmaet.

Jesper har adskillige års erfaring inden for branchen og har med en handelsmæssig uddannelse gode forudsætninger for at skabe endnu bedre resultater for Ad Hoc.

Ifølge tidl. adm. direktør Pia Tønder lå valget af Jesper som ny partner lige til højrebenet:

"Vi har et stærkt produkt, der har klaret sig godt på trods af recessionen, som markedet har været præget af de seneste år. Vi føler dog, at det er på tide at få tilført nye kræfter til firmaet, så vi kan sætte turbo på udviklingen og samtidig sikre, at vi har kvalificerede afløsere til at tage over, når de nuværende partnere går på pension om nogle år. Og vi ser dette som en rigtig god start på den proces ", fortæller Pia Tønder.

Balance mellem øget efterspørgsel og kapacitet

Beslutningen om at tilføre oversættelsesbureauet nye kræfter hænger desuden sammen med, at man mærker en øget interesse for store oversættelsesopgaver med kortere deadlines samt opgaver mellem flere nye sprogkombinationer. Den nye ledelse skal være med til at sikre, at der altid er passende kapacitet i forhold til efterspørgslen, så kundernes behov imødekommes bedst muligt.

Markedsføring og salg i fokus

Hvor Ad Hoc tidligere ikke har beskæftiget sig bemærkelsesværdigt med markedsføring, vil der i fremtiden blive lagt endnu mere vægt at promovere oversættelsesbureauet. Planen er blandt andet at opruste med en intern salgsafdeling og samtidig optimere hjemmesiden, som fremover skal lanceres på blandt andet svensk.

Og den nye adm. direktør har store forventninger til Ad Hocs fremtid:

"Ad Hoc har formået at fastholde en portefølje bestående af nogle af de største virksomheder i Danmark gennem meget høj kvalitet i deres oversættelser, punktlighed og god service. Hvis vi krydser det med lidt strategisk tankegang, optimering på IT-området og ledelse, har vi en rigtig god mulighed for at skabe en solid oversættelsesvirksomhed, der inden for de næste par år kan måle sig med de største i Norden", fortæller Jesper Nielsen.

Ad Hoc får ved samme lejlighed ny bestyrelsesformand, Anders Philipsen, som kan bidrage med stor strategisk forståelse og udviklingserfaring.

Relevant information

http://www.adhoc.dk


Pressekontakt


Firma

Ad Hoc Translatørservice
Store Kongensgade 81c
1264 København K, Danmark

  + 45 33 91 09 19

http://www.adhoc.dk

Modtag nyheder fra Ad Hoc Translatørservice på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater