12/11-14
-
Pressemeddelelse
Adapt etablerer Københavns største testcenter for brugervenlighed
Det stigende behov for avancerede tests af digitale løsninger - ikke mindst multi device tests - har fået Adapt til at investere i etablering af Københavns største og bedst udstyrede usability testcenter.
I takt med at brugernes digitale adfærd mere og mere bredes ud over pc/mac, tablet og smartphones er behovet for at gennemføre tests af digitale løsninger vokset markant. Det er ikke længere tilstrækkeligt for virksomhederne at have et godt desktop website. Brugerne er lige så meget på tablets og smartphones, og de forventer, at alle webservices fungerer lige godt på alle platforme.
Det stiller store krav til udviklerne, at de skal designe og programmere til forskellige skærmtyper og brugersituationer, men det skaber også helt nye krav til måden man tester løsningerne på.
Adapt, der siden 1998 har udviklet værdiskabende digitale løsninger ved at forene forretningsforståelse, design og teknologi, har mødt de nye krav med etablering af Københavns største testcenter for brugervenlighed.
Kresten Wiingaard, der er CEO i Adapt A/S, som også har søsterselskaberne Adapt Mobile og Adapt Litauen, forklarer nærmere.
"Der findes mange spillere på usability markedet i Danmark, men de fleste af dem anvender såkaldte umodererede fjerntests, hvor testpersonerne får et link sendt hjem. Så sidder folk derhjemme og fortæller, hvad de oplever ved en given løsning, hvorefter der sendes en video retur til testkonsulenten. Den øgede kompleksitet på tværs af platforme kræver i vores øjne mere grundige, kvalitative tests, hvor testkonsulenterne fysisk observerer og interviewer testbrugerne i situationen".
Adapts nye usability test lab kan håndtere alt fra en testperson og helt op til 12 testpersoner samtidig og har tilknyttet overvågningslokale, hvorfra kunde og konsulenter kan overvære testarbejdet gennem envejsglas. Adapts usabilityspecialister anvender costumer journeys, user stories, brugertest, konverteringstest af købs- og indmeldingsflows, fokusgrupper, A/B tests, samt eye- og mouse tracking. Det nye usability test lab har allerede været i anvendelse for kunder som LEGO, Sygesikringen Danmark og IDA.
Ud over at kunderne får bedre digitale løsninger, når de er grundigt afprøvet i Adapts test lab, ser Kresten Wiingaard en helt anden fordel ved at have test lab og produktion under samme tag.
"Det gør simpelthen vores løsninger bedre, at vi har begge kategorier af specialister i huset. Det påvirker alle vores medarbejdere i positiv retning, at vi nu har testeksperter ansat i virksomheden, og at der dagligt kommer testbrugerne i huset. Det skaber høj bevidsthed om, at vi er til for vores kunders kunder skyld".
Adapt udvikler værdiskabende, digitale løsninger ved at forene forretningsforståelse, design og innovativ teknologi. Adapt blev etableret i 1998 og har siden da udviklet løsninger, der har skabt værdi for nogle af landets største organisationer og bidraget til at sætte standarden for god online kommunikation.
Adapt A/S består desuden af søsterselskaberne Adapt Mobile og Adapt Litauen. Samlet set har Adapt A/S 57 medarbejdere.
Relevant information
Tekst om usability la på adapt.dk
http://www.adapt.dk/services/usability-lab
Pressekontakt
Anja Keller
Marketing Project Manager
+45 33 41 10 50
+45 26 18 44 33
Kresten Wiingaard
Adm. direktør
+45 33 41 10 50
+45 26 12 10 51
Firma
Adapt A/S
Langebrogade 6E, 5. sal
København K,
Danmark
+45 33 41 10 50
http://www.adapt.dk