Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/08-10   -   Pressemeddelelse

Øjenåbner i ny rapport om straf

En ny undersøgelse viser, at danskerne slet ikke er så ivrige efter at straffe de hårde forbrydelser, som politikerne henviser til.

Politikere, der deltager i debatten for og imod hårdere straffe bør nærstudere den nye rapport om danskernes retsfølelse.

Rapporten, som Advokatrådet har bidraget til, viser, at befolkningen generelt er mildere stemt over for de hårdeste forbrydere end den praksis, der gælder ved domstolene.

- Rapporten er et væsentligt og interessant bidrag til at kvalitetssikre den retspolitiske debat om anvendelse af fængselsstraf. Spørgsmålet om straf er ofte et varmt politisk emne. Tidligere har spørgsmålet om befolkningens retsfølelse indgået i debatten på et svævende grundlag, siger advokat Hanne Rahbæk, formand for Advokatrådets strafferetsudvalg.

Den nye rapport fra professor Flemming Balvig, Københavns Universitet, følger op på en meget omtalt undersøgelse fra 2006, som omhandlede danskernes syn på straf i de mildere sager. Dengang viste undersøgelsen, at politikerne ikke havde ret, når de henviste til, at befolkningen ønskede de mildere forbrydelser straffet hårdere.

Den nye rapport omhandler de mere alvorlige forbrydelser, som f.eks. voldtægt.

- Med rapporterne fra Flemming Balvig højnes den faktiske viden om befolkningens retsfølelse markant, og debatten får dermed et langt bedre fundament. Rapporten og dens konklusioner må derfor forventes at blive læst af og gøre indtryk på enhver, der deltager i debatten for og imod anvendelse af fængselsstraf, siger advokat Hanne Rahbæk.

Relevant information

http://www.advokatsamfundet.dk


Pressekontakt


Firma

Advokatsamfundet
Kronprinsessegade 28
1306 København K, Danmark

  33 96 97 30
  22 13 71 20

http://www.advokatsamfundet.dk

Modtag nyheder fra Advokatsamfundet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater