Afdeling for Ekstraordinær Filmproduktion, X:YU142 har siden maj 2012 produceret i alt 144 film. Afdelingen har otte ansatte, som hver især producerer én film om måneden. De seneste produktioner kan ses d. 5. november kl. 19.30 i Husets Biograf.
Alle unge danskere vil lave kunst. Det velstående danske samfund imødekommer ukritisk disse unge med en overflod af støttemuligheder. I så ødselt et klima skaber de unge i forblændet tiltro til egne evner. Men alle unge danskere er talentløse. Resultatet er 'den elendige kunst'. Mødet med denne sandhed driver de unge ud i selvmord.
Problemet skal finde sin løsning i "Afdeling for Ekstraordinær Filmproduktion, X:YU142", et strengt begrænsende produktionsklima dikteret af X. X er en perfekt maskine, som producerer kunst. Afdeling X:YU142 er stabil og leverer 96 filmværker om året. 8 filmarbejdere tjener X ved at sikre produktionen i afdeling X:YU142. Værkerne produceres efter en manual, som X dikterer på månedlig basis, og som filmarbejderne følger loyalt i henhold til reglementet:
- X's ord er lov. - X laver kun gode film. - Skepsis eller uenighed med X-s retningslinjer, samt tegn på bedreviden- eller personlighed blandt arbejderne tolereres ikke. Man kan ikke stille spørgsmålstegn ved X eller X's vision. X er perfekt.
Entré 40 kr. (kun kontant) Billetbestilling på tlf. 20297013
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.