20/03-13
-
Pressemeddelelse
LESSOR A/S og Agidon A/S indgår samarbejde om lønmodul
LESSOR og Agidon har gennem en årrække været samarbejdspartnere på funktionalitet til Microsoft Dynamics NAV. Som en naturlig forlængelse tager de to virksomheder nu skridtet fuldt ud, og fremover vil LESSOR håndtere vedligeholdelse og udvikling af Agidons lønmodul til Microsoft Dynamics NAV.
LESSOR, der hver måned håndterer lønudbetaling til mere end en halv million danske lønmodtagere, bliver med tilkøbet en endnu større spiller på markedet for lønløsninger til virksomheder, der bruger Microsoft Dynamics NAV.
- Med lønmodulet får LESSOR et endnu bredere kundegrundlag på en lønplatform, som vi i forvejen både videreudvikler og supporterer. Vi har erfaring, know-how og de rette kompetencer til fortsat at kunne udvikle systemet og servicere kunderne optimalt - og den større kundeportefølje giver os et endnu mere solidt fundament at arbejde ud fra, udtaler Carsten Fich, direktør i LESSOR A/S.
Kunderne fortsætter på uændrede vilkår Agidons lønkunder vil på den korte bane ikke opleve de store ændringer, idet LESSOR fortsætter vedligeholdelse og udvikling af systemet på nuværende vilkår. På sigt vil kunderne imidlertid få fordel af at have en dedikeret lønleverandør, som konstant arbejder med at optimere Microsoft Dynamics NAV lønfunktionaliteten i takt med udviklingen. Samtidig får kunderne adgang til LESSORs øvrige produkttilbud, der spænder over en lang række fremtidssikrede og professionelle løsninger inden for løn, tid, HR og vagtplanlægning med gode muligheder for integration mellem de forskellige systemer.
- Hos Agidon ønsker vi at give vores kunder de bedste løsninger og den bedste service, og igennem samarbejdet med LESSOR styrker vi vores aktiviteter på lønområdet. Samarbejdet er desuden et led i en igangværende konsolidering af tillægsløsninger, hvor øgede brugerkrav og hyppigere frigivelse af nye versioner stiller større krav til den løbende udvikling. Med frasalget af Lønmodulet kan vi fokusere vores udviklingsressourcer og kompetencer på vores øvrige moduler til Microsoft Dynamics NAV, forklarer Jørgen Jensen, direktør i Agidon.
Agidon A/S tilbyder standardiserede løsninger til Microsoft Dynamics NAV og har udviklet en række integrerede moduler, som markedsføres i ind- og udland under Naddon konceptet.
LESSOR A/S er eksperter i løn, tid, HR og vagtplanlægning og tilbyder systemer til alle typer virksomheder - herunder LESSOR Payroll, som er et fuldt integreret lønsystem til Microsoft Dynamics NAV. LESSOR har mere end 27.000 kunder i Danmark fordelt på små, mellemstore og store virksomheder.
For yderligere information - kontakt venligst
Direktør hos LESSOR A/S, Carsten Fich på telefon 48 16 60 00
Direktør hos Agidon A/S, Jørgen Jensen på telefon 40 28 88 92
Relevant information
http://www.agidon.dk/