Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/06-12   -   Pressemeddelelse

Danmarks Afholdsforening skifter formand - og 20-årig kvinde bliver næstformand

Næstformand gennem 38 år, Torsten Nørgaard, overtager posten som landsformand fra ikonet Henning Sørensen. 20-årige Anna Simona Degn fra Odense bliver den nye næstformand og derved den nye afholdsbevægelses stemme i bestyrelsen for den 133 år gamle forening.

Forud for sin 80-års fødselsdag den 14. april i år havde den nu fhv. formand for Danmarks Afholdsforening, Henning Sørensen, meddelt, at han med alderens ret ved næste årsmøde ville trække sig fra posten efter at have besiddet den i 20 år. Da Danmarks Afholdsforenings holdt årsmøde på Frederikshavns Sømandshjem i denne weekend skulle der derfor vælges en ny arvtager til den gamle forening.
Det oplagte valg var den igennem 38 år siddende næstformand Torsten Nørgaard, og han blev da også valgt uden protester eller modkandidater. På forhånd havde Torsten Nørgaard haft sine betænkeligheder ved efter mere end menneskealder at træde ud af sin lidt anonyme tilværelse som næstformand. Dog gjorde Torstens uovertrufne erfaring indenfor foreningen ham til det eneste kvalificerede bud - og højt kvalificeret! Den Nørgaardske slægt er ofte blevet nævnt som en af årsagerne til, at Danmarks Afholdsforening overhovedet eksisterer i dag. Man kan derfor sige, at den nye formand har fået det alkoholfrie valg ind med modermælken.

Ved sin afgang blev Henning Sørensen hædret af den ny hovedbestyrelse ved at blive udnævnt til æresmedlem af Danmarks Afholdsforenings hovedbestyrelse. Dette er kun sket få gange siden foreningens stiftelse i 1879. Henning Sørensen er i det offentlige landskab gennem sit 20-årige formandskab nærmest blevet synonym med afholdsbevægelsen i Danmark, og enhver fast avislæser har på et tidspunkt stødt på hans nogle af hans utallige læserbreve, der som oftest propaganderer for afholdssagen eller Hennings anden hjertesag: fredssagen. Nu trækker han sig fra alle sine tillidsposter for at nyde en tid som "den gamle formand".

Igennem de seneste par år er der i foreningen sket en medlemstilgang af unge mennesker - mange med tilhørsforhold til Straight Edge-bevægelsen - som er uden sidestykke i nyere tid. Blandt disse er den 20-årige Anna Simona Degn, som i 2010 underskrev afholdsløftet - foreningens indmeldelsesblanket - sammen med sin kæreste Lucas Huniche. Foreningen havde og har med sin høje gennemsnitsalder blandt medlemmerne hårdt brug for "nyt blod" for at kunne overleve, hvilket bl.a. har resulteret i, at nævnte Lucas Huniche på 22 år i januar blev redaktør for afholdsbevægelsens sidste blad Agitatoren.
Det var derfor også en kærkommen saltvandsindsprøjtning for afholdsforeningen, da Anna Simona Degn sagde ja til at lade sig vælge til den ledige plads i hovedbestyrelsen, som efterfølgende udpegede hende som den nye næstformand. Anna bliver herved den spirende unge afholdsbevægelses stemme i den gamle traditionsrige forening, og skal sammen med den nye formands forme fremtidens afholdsbevægelse i Danmark.


Kontakt:

Danmarks Afholdsforening hovedkontor
landssekretær Britta Nørgaard
Skolevænget 6, Lunde, 5450 Otterup
Tlf. og fax: 65955572
www.danmarks-afholdsforening.dk

Landsformand
Torsten Nørgaard
Skolevænget 6, Lunde, 5450 Otterup
Tlf.: 65955572

Næstformand
Anna Simona Degn
Lollandsgade 3, 2. sal, lejl. 35
Tlf.: 60473160

Relevant information

http://www.agitatoren.com


Pressekontakt


Firma

Agitatoren
Lollandsgade 3, 2. sal, lejl. 35
5000 Odense C, Danmark

  26366753

http://www.agitatoren.com

Modtag nyheder fra Agitatoren på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater