24/02-17
-
Pressemeddelelse
Agria Dyreforsikring er ny hovedsponsor for Dansk Ride Forbund
Dansk Ride Forbund og Agria Dyreforsikring indgår fra 1. marts 2017 i et nyt samarbejde, hvor Agria Dyreforsikring bliver hovedsponsor for Dansk Ride Forbund de kommende fem år. I forbindelse med samarbejdet tilbyder Agria Dyreforsikring alle, der er medlem af en rideklub under Dansk Ride Forbund, 10 procent rabat på hesteforsikringer.
Specialister i forsikring af dyr
Agria Dyreforsikring har siden 2011 forsikret kæledyr i Danmark, men er ny på det danske forsikringsmarked i forhold til hesteforsikring. Agria har dog stor viden og ekspertise fra det svenske marked, hvor selskabet har forsikret heste siden 1890, og den viden vil fremadrettet komme de danske hesteejere til gode.
"Vi vil gerne støtte op om ridesporten, og vi ser frem til et godt samarbejde med Dansk Rideforbund, til gavn for de danske ryttere," siger Sonja Karaoglan, direktør for Agria Dyreforsikring.
Agria Dyreforsikring tilbyder en bred vifte af hesteforsikringer: ansvars-, syge-, livs-, uanvendelighedsforsikringer og forskellige tillægsforsikringer som genoptræning og skjulte fejl. Agria tilbyder også en veteranforsikring, der er udviklet specielt til heste, der ved nytegning er 16 år eller ældre.
Rabat til medlemmer af rideklubber
Har du hest, så ved du også, hvor vigtig din hesteforsikring er, hvis hesten kommer til skade eller ligefrem må aflives. Det nye samarbejde mellem Dansk Ride Forbund og Agria Dyreforsikring betyder, at du som hesteejer kan få 10 procent rabat på forsikringen af din hest, hvis du er medlem af en rideklub under Dansk Ride Forbund.
"Vi er meget glade for aftalen med Agria Dyreforsikring, og vi ser frem til et godt samarbejde over de næste fem år. Det er både spændende og fordrende, at vi kan indgå i aftaler, der på denne måde kan komme vores medlemmer til gode, og det, at Agria er specialist i netop hesteforsikring, vil være til gavn for hele den danske hestesektor," siger Lars Moss, kommerciel chef i Dansk Ride Forbund.
Om Agria
Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring) i Sverige. Forsikringsselskabet er specialiseret inden for forsikring af hund, kat og hest og har i mange år arbejdet specifikt med at forsikre folks kæreste eje - deres dyr. Agria Dyreforsikring er Nordens største dyreforsikringsselskab. Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland og England. Hos Agria Dyreforsikring banker hjertet for dyrene, og selskabet afsætter hvert år en del af præmieindtægten til veterinærmedicinsk forskning. På den måde hjælper Agria til med at udvikle veterinærplejen - og er dermed med til at forbedre dyrenes liv på en anden måde. Læs mere om forskningsfonden på Agrias hjemmeside.
Agria Dyreforsikring står også bag kåringen af Danmarks Dyrehelt. En årligt tilbagevendende konkurrence, hvor ejerne har mulighed for at nominere deres dyr på baggrund af den forskel, de gør i deres menneskers liv. Danmarks Dyrehelt udnævnes i efteråret i samarbejde med førende dyreorganisationer i Danmark. Hele Danmarks Dyrehelt 2016 blev den islandske hest Abel, der hver dag hjælper sin ejer med at forbedre hendes fysik, da hun er spastisk lammet.
Pressekontakt
Sonja Karaoglan
Country Manager
+45 23 60 31 61
Firma
Agria Dyreforsikring
Postboks 744
2730 Herlev ,
Danmark
70 10 10 65
23 60 31 61
http://www.agria.dk/