Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/05-11   -   Pressemeddelelse

Risiko for hugormebid for hunde og katte

De seneste dages varme og sol har lokket hugormene frem - noget som for mange nysgerrige hunde og katte kan være fatalt. Hugormebid er ikke et stort problem i Danmark, men skal du på ferie i f.eks. Sverige, så kan det godt betale sig at være lidt forberedt.

Nu er de første hunde og katte kommet til dyrlægen med hugormebid. Hugormen bider oftest i næsen og i poterne - en konsekvens af dyrenes nysgerrighed og leg. Kropsdelen, der er bidt i, svulmer op. Giften kan forårsage blodmangel og skader på både leveren og nyrerne. Med dyrlægehjælp indenfor rimelig tid kan dyret blive reddet. Et fåtal af hunde og katte dør derimod årligt af hugormebid.

- De fleste hunde og katte bliver friske igen efter behandling, siger Lotta Möller, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.

Der findes ikke en statistik i Danmark, men i Sverige behandles omkring 1.700 hunde og 300 katte årligt for hugormebid. At behandle en hund, som er blevet bidt af en hugorm, koster i Sverige ca. 5.300 kroner. For kattene er gennemsnitsprisen noget lavere, ca. 3.800 kroner. Men for dyr, hvor der er behov for intensiv behandling, bliver omkostningerne sjældent under 10.000 kroner.

- Af en eller anden grund, så klarer kattene hugormebiddene bedre end hundene, fortsætter Lotta Möller.

Det anbefales ikke, at give kortison til alle hugormebidte dyr. Det kan dog være godt at have kortison med sig, hvis du opholder dig meget langt fra dyrlægen, i et område med hugorme.

Hvis du skal rejse til områder med hugorme i Danmark eller Sverige rådgiver Lotta Möller, at du før afrejse snakker med din dyrlæge, om han/hun synes, at det er hensigtsmæssigt at have kortison ved hånden.

Hvis du rejser med din hund, er det godt at vide, hvor den nærmeste dyreklinik ligger, i forhold til det sted du bor.

Agrias dyrlægers råd ved hugormebid

· Hold hunden i ro, specielt hvis biddet sidder i pote eller ben.
· Giv eventuelt kortison (jævnfør dyrlægens ordination).
· Tag til nærmeste dyrlæge.

Oplysningerne er beregnet med hjælp af Agrias skadestatistik fra Sverige. Der er taget hensyn til dyr, som ikke har en forsikring eller som er forsikret i et andet selskab.

Relevant information

http://www.agria.dk/


Pressekontakt


Firma

Agria Dyreforsikring
Postboks 744
2730 Herlev , Danmark

  70 10 10 65
  23 60 31 61

http://www.agria.dk/

Modtag nyheder fra Agria Dyreforsikring på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater