27/06-11
-
Pressemeddelelse
Sygeforsikring til katte bliver mere og mere almindeligt
Katten er selvstændig, myten siger den har ni liv og mange katte har været næsten gratis at anskaffe - men når den bliver syg, har den ofte brug for dyrlægehjælp for at komme sig. Flere og flere tager deres kat til dyrlægen, når den er syg eller kommer til skade.
For bare et par årtier siden "arbejdede" katten ude i laden for at holde rotter og mus væk. I dag er mange katte flyttet fra stalde og lader ind i dagligstuen.
"Katte har fået en mere betydelig og vigtig rolle i vores liv. De giver os kærlighed, selskab, trøst, ro og glæde. I det moderne samfund med stress og jag er katte en uvurderlig kilde til fred og ro for rigtig mange," siger Sonja Karaoglan, ansvarlig for Agria Dyreforsikring.
Denne udvikling, kombineret med fremskridt inden for veterinærmedicin, har gjort det interessant for mange, at tegne forsikringer der dækker kattens dyrlægeregning. For ligesom mennesker bliver dyr desværre syge.
Knoglebrud og rive/bid skader er rimelig almindelige skader hos udekatte. Er katten ikke vaccineret kan den også blive ramt af kattesyge eller katteinfluenza. Indekatte kan også blive smittet, ved at ejerne tager virus med hjem på sko eller overtøj.
Derimod er indekatte ofte beskyttet mod trafikulykker og ukendte kattes tænder og klør. Når indekatten kommer til skade er det ofte ved faldskader (åbent vindue eller altan), problemer med urinvejene eller grundet noget katten har slugt der sætter sig fast og må opereres ud.
En forsikring er også rigtig god at have, hvis katten eksempelvis får diabetes (sukkersyge), hyperthyreoidisme (forhøjet stofskifte) eller en hjertesygdom. Bliver katten diagnosticeret på et tidligt tidspunkt, har den gode forudsætninger for, at den kan behandles med succes.
For mange katte har sygdomme og skader resulteret i afslutningen af deres liv i en meget ung alder. Men i dag er det heldigvis normalt for de fleste katteejere at tage syge og sårede katte til dyrlægen, der ofte kan hjælpe dyret med at blive helt rask igen. Men det koster.
"En livmoderinfektion kan nemt koste omkring 9500 kroner. Hvis katten kommer ud for en trafikulykke eller sluger et fremmedlegeme kan det blive endnu dyrere", siger Sonja Karaoglan.
Agria Dyreforsikring er et specialiseret dyreforsikringsselskab. Forretningsidéen er enkel - det skal være nemt at sikre at ens dyr får ordentlig og relevant behandling i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst. I Sverige indførte Agria katteforsikringer i midten af halvfjerdserne. I starten var det mest racekatte der blev sygeforsikrede - men i dag er det lige så almindeligt at "almindelige" huskatte er sygeforsikret.
En sygeforsikring til din kat koster omkring 75 kroner om måneden. Den dækker dyrlægebehandling for op til 20.000 kroner årligt.
"Selv hvis du køber en kat for et symbolsk beløb, kan det være en god ide at overveje at tegne sygeforsikring til den. Når katten er blevet en integreret del af familien, tager de fleste den til dyrlægen hvis den bliver syg. - Så sent som i sidste uge, fortalte en dyrlæge mig at han lige havde opereret en tilskadekommet huskat for 20.000 kr. Familien havde købt katten for 150 kroner for et halvt år siden." fortæller Sonja Karaoglan.
For mere information kontakt Sonja Karaoglan, Country Manager, Agria Dyreforsikring på 56 13 07 01. Du kan læse mere på www.agria.dk. Pressebilleder af Sonja Karaoglan finder du her:http://www.agria.se/agria/artikel/Pressbilder
Hos Agria Dyreforsikring, specialist i dyreforsikringer, er de fleste medarbejdere dyreejere. Sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Selskabet blev grundlagt i Sverige i 1890 og findes i dag repræsenteret i de fire nordiske lande. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde og katte.
Relevant information
http://www.agria.dk/
Firma
Agria Dyreforsikring
Postboks 744
2730 Herlev ,
Danmark
70 10 10 65
23 60 31 61
http://www.agria.dk/