16/02-11
-
Pressemeddelelse
Speednetworking på TEMA11 - det er netværk på rekordtid
Som noget nyt byder TEMA11-messen på muligheden for at deltage i et speednetworking-arrangement.
I samarbejde med Bella Center arrangerer Agro Food Park - en international viden - og virksomhedspark inden for fødevare og landbrugserhvervet - i alt tre speednetworkingsessioner tirsdag den 1. Marts kl. 11.00, 13.00 og 15.00.
Konceptet bag speednetworking er, at man møder en ny potentiel samarbejdspartner hvert 5. minut. Man får mulighed for kort at præsentere sig selv og sit produkt, udveksler visitkort, og går videre til den næste. Resultatet er en stak visitkort i lommen, en række nye idéer og nyåbnet rum for alternative eller tværgående samarbejder.
Arrangementet er for nystartede såvel som veletablerede virksomheder, der har en ny idé eller søger rådgivere til videreudvikling af deres virksomhed eller et specifikt produktområde. Agro Food Park har allieret sig med en række dygtige virksomhedsrepræsentanter, der har speciale i bl.a. rådgivning, investering, netværk, jura, vækstfremme, forskning, videnspredning og uddannelse inden for fødevareindustrien. Af repræsentantvirksomheder/institutioner kan nævnes Landbrug og Fødevarer, DTU, Væksthus Hovedstaden, Agger Group, Patentgruppen, Kromann Reumert, AgroTech, Eventbureauet The Show, International Business College, Vivid Imagination og Videncentret for Landbrug.
Hvert speednetworkingarrangement har en varighed på ca. 1 time. Det hele foregår i Hal E, og man kan tilmelde sig på www.agrofoodpark.dk. Men skynd dig - der er begrænset antal pladser.
TEMA 2011
Relevant information
http://www.agrofoodpark.dk