Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/05-17   -   Pressemeddelelse

Byplanprisen 2017 - Kender du en god plan?

Kender du en god plan, der kan inspirere andre, der arbejder med byplanlægning og byudvikling? Så er det måske en ide med en indstilling til Byplanprisen 2017. Fristen er 15. maj.

I 2017 uddeles Byplanprisen for 22. gang, så det vil være en lang historie som vinderen af årets Byplanpris bliver del af. I 2016 gik prisen til Aalborg Kommune for den flotte og gennemførte realisering af projekterne på havnefronten. Bag prisen står Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening.

- Der er fart på udviklingen og vi har mere end nogensinde brug for at sætte fokus på god planlægning, der kan inspirere og skabe debat om, hvordan vi skal udvikle vores byer og landskaber. Med 22 år på bagen og en parade af flotte vindere over årene har Byplanprisen vist, at den netop kan skabe opmærksomhed, siger direktør Jesper Pagh, Akademisk Arkitektforening.

Nøglekriterier ved vurderingen af de planer, der indstilles til Byplanprisen er faglig udvikling og nytænkning, der kan inspirere og være et eksempel for andre.
- Vi oplever, at den hæder og omtale, der følger med Byplanprisen skaber stolthed og sætter fokus på de kvaliteter som vinderen har arbejdet med at fremme i sin planlægning. Dermed bidrager prisen til at udvikle og bane vejen for god planlægning. Jeg opfordrer alle til at overveje om de kender en værdig og inspirerende kandidat til årets Byplanpris, siger direktør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium
Byplanprisen blev indstiftet ved Dansk Byplanlaboratoriums 75 års jubilæum i 1996. Den første vinder af prisen var Aarhus Kommune, der vandt prisen for blotlægning af åen.

Hvem kan indstille til Byplanprisen
Motiverede forslag kan indsendes af enten den planmyndigheden selv eller af foreninger, organisationer og privatpersoner. Byplanprisen, som uddeles ved det årlige Byplanmøde i oktober måned, kan tildeles kommuner, regioner, statslige myndigheder, organisationer mv.
Der nomineres tre kandidater til Byplanprisen. Udvælgelsen af kandidater og endelig vinder af Byplanprisen foretages af en jury med fem medlemmer, der er udpeget af Dansk Byplanlaboratorium, Akademisk Arkitektforening og Foreningen af Byplanlæggere.

Yderligere oplysninger
Læs mere om Byplanprisen og find indstillingsskema og regler for Byplanprisen på www.byplanlab.dk/byplanprisen
Kontakt: Direktør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaborat


Relevant information

Læs mere om Byplanprisen og find indstillingsskema:
http://www.byplanlab.dk/byplanprisen


Pressekontakt

Annette Blegvad
Vicedirektør
  30 85 90 11

Firma

Akademisk Arkitektforening
Åbenrå 34
1124 København K, Danmark

  +45 30 85 90 00
  +45 20 82 00 78

http://www.arkitektforeningen.dk

Modtag nyheder fra Akademisk Arkitektforening på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater