17/09-09
-
Pressemeddelelse
Fremtiden begynder i Aalborg: Danmarks første energineutrale etageboliger
BOLIG+ er et bæredygtigt isbryderprojekt:
Fremtiden begynder i Aalborg - med Danmarks første energineutrale etageboligbyggeri. Fem højt kvalificerede tværfaglige teams har deltaget i den første BOLIG+ projektkonkurrence om fremtidens sunde, fleksible og energineutrale boliger af høj arkitektonisk kvalitet.
Vinderprojektet offentliggøres den 28. september i Utzon Center i Aalborg med deltagelse af bl.a. Lars Chr. Lilleholt, Venstres energiordfører og medlem af Folketingets energipolitiske udvalg. Derefter går opførelsen af de 60 etageboliger i gang, og her er byggeriets mindstekrav - som de er
formuleret i regeringens bygningsreglement BR08 - slet ikke er godt nok.
I 2009-2011 opfører entreprenør- og byggefirmaet A. Enggaard A/S de omkring 60 urbane BOLIG+ etageboliger på den tidligere Kosangasgrund ved Nørresundbys havnefront mellem Limfjordsbroen og Jernbanebroen. Alle boligerne skal på årsbasis klare sig helt uden el og varme leveret udefra og med et lavt energiforbrug, der især hentes fra vedvarende energikilder.
BOLIG+ projektkonkurrencen blev udskrevet sidste år af Akademisk Arkitektforening (AA) og Ingeniørforeningen (IDA) i samarbejde med BOLIG+, bygherren, entreprenør- og byggefirmaet A. Enggaard A/S og Aalborg Kommune. BOLIG+ er dermed godt i gang med udviklingen af fremtidens bæredygtige boliger, for BOLIG+ betyder også international vidensdeling - og bred formidling af erfaringerne omkring opførelsen af det første større energineutrale etageboligbyggeri i Danmark, hvor byggeriets mindstekrav - som de er formuleret i regeringens bygningsreglement BR08 - slet ikke er godt nok. Og også fremover vil arkitekter og ingeniører med høje BOLIG+ ambitioner arbejde tæt sammen om udvikling af innovative energikoncepter, som kan være med til at løse de globale klimaudfordringer.
Kontakt for yderligere information og interviews:
BOLIG+ sekretariatet
Arkitekt MAA Vibeke Grupe Larsen T: 2628 0289
Arkitekt MAA Rie Øhlenschlæger T: 2946 0943
www.boligplus.org
Vedhæftet: Artikel fra Arkitekten, facts om BOLIG+ og de 5 teams.
Relevant information
http://www.arkitektforeningen.dk