Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/09-09   -   Pressemeddelelse

Akademisk Arkitektforening nomineret til Integrationsprisen

HVAD SKER DER I ARKITEKTURENS VERDEN?

I Akademisk Arkitektforenings nyhedsbrev i denne uge kan du bl.a. læse om:

1) AKADEMISK ARKITEKTFORENING NOMINERET TIL INTEGRATIONSPRISEN
AA er blevet nomineret til Integrationsprisen 2009 for bogen "Arkitektur der forandrer - fra ghetto til velfungerende boligområde" i kategorien By og Bolig.
Integrationsprisen uddeles af Ministeriet for flygtninge og integration inden for fem kategorier - som anerkendelse af de forskellige integrationsfremmende indsatser, der foregår rundt omkring i Danmark. H.K.H.Kronprisesse Mary overrækker priserne tirsdag den 20. oktober 2009 i Cirkusbygningen i København.

"Det er en stor ære for AA at være nomineret til Integrationsprisen. Nomineringen anerkender, at arkitektstanden kan hjælpe med at løfte denne vigtige samfundsopgave på en langsigtet og socialt bæredygtig måde. Jeg er glad for, at man her i landet begynder at få øjnene op for, at hvis man skal lave vellykkede og varige indsatser i udsatte boligområder, hvor integrationen halter, er det ikke nok kun at lave sociale og økonomiske tiltag. Vi er nødt til at grave mange spadestik dybere og gøre op med den modernistiske arkitektur og planlægning, der præger de udsatte boligområder - for eksempel ved nedrivning af boligblokke som i Gellerupparken i Århus - og indføre en blanding af boligformer, der passer til forskellige beboere, indkomster og behov. Forskellighed i beboersammensætningen er essentielt for at skabe succesfuld integration", siger arkitekt MAA Rikke Krogh, formand for AA.

Bogen "Arkitektur der forandrer - fra ghetto til velfungerende byområde" er udkommet på Gads Forlag med støtte af Realdania m.fl. Pris: 300 kr.

2) MEGA-TRENDS I TIDEN
Hvilke fremtidsscenarier og udfordringer venter AA og de danske arkitekter? Hvad betyder det fx, at flere og flere services bliver gratis på nettet, og at viden ikke længere skabes udelukkende af eksperter, men af masserne? AA har talt med Christine Lind Ditlevsen fra Instituttet for Fremtidsforskning om fremtidsscenarier og tidens vigtigste megatrends.

3) BOLIG+
BOLIG+ er et bæredygtigt isbryderprojekt - Danmarks første energineutrale etageboligbyggeri. Fem højt kvalificerede tværfaglige teams har deltaget i den første BOLIG+ projektkonkurrence om fremtidens sunde, fleksible og energineutrale boliger af høj arkitektonisk kvalitet. Vinderprojektet offentliggøres d. 28. september i Utzon Center i Aalborg

4) SAGT I PRESSEN
Danmark flot repræsenteret ved WAF i Barcelona, kvarterløft af nedslidte byområder virker rent faktisk, og dansk kunstkritik er tam og tandløs. Læs hvem, der sagde hvad hvor og hvornår i ugen, der gik.

NÅR du er tilmeldt Akademisk Arkitektforenings nyhedsbrev, så bliver du løbende opdateret om, hvad der sker på arkitekturfronten i hele landet.

TILMELD dig AA's nyhedsbrev: www.arkitektforeningen.dk

AA's nyhedsbrev udkommer hver uge med debat og nyheder om arkitektur, design, byplan og landskab. Her kan du bl.a. læse om arkitektkonkurrencer, ny arkitektur i Danmark og udlandet, design, byplanlægning og landskabsarkitektur - om bæredygtige løsninger, når der skal bygges nye boliger, børneinstitutioner, hospitaler, skoler og domiciler - om arkitekturens rolle i samfundet, arkitektur i udsatte boligområder, renoveringsprojekter og arkitektur der forandrer - om kulturkampen, arkitekturpolitik i kommunerne og arkitekturdebatten i medierne - og om arkitekterne, arkitektfirmaerne, og arkitekturforskningen.

HUSK, at du altid er velkommen til at kontakte Akademisk Arkitektforening, der har hovedafdeling i Arkitekternes Hus i København og lokalafdelinger rundt omkring i landet. Vi repræsenterer hele den danske arkitektstand med afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen og Arkitektskolen Aarhus - og vi hjælper gerne pressen med div. informationer om arkitektur, aktuelle synspunkter på arkitekturprojekter, der er til debat, eller kontakt til arkitekter med specialviden indenfor et bestemt felt.

Relevant information

http://www.arkitektforeningen.dk/sitecore/con


Pressekontakt


Firma

Akademisk Arkitektforening
Åbenrå 34
1124 København K, Danmark

  +45 30 85 90 00
  +45 20 82 00 78

http://www.arkitektforeningen.dk

Modtag nyheder fra Akademisk Arkitektforening på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire