Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/04-10   -   Pressemeddelelse

Millionbevilling til arkitekter og ingeniørers arbejde med bæredygtigt byggeri og renovering

Den største PSO-bevilling fra ELFORSK i 2010 på 1.7 mill. går til første fase af et projekt, der vil tilgodese arkitekturen. Projektet, som har en samlet værdi af 3,1 mio kr går ud på at udvikle et analyse- og dialogværktøj, der kan håndtere bygningsgeometrier i arkitekter og ingeniørers arbejde med løsningsmodeller for bæredygtigt byggeri og renovering.

ELFORSK bevillingen går til at udvikle, programmere, teste og launche et projekt, der kan foretage iterative 3D-grafiske energiberegninger i de indledende skitseringsfaser. Ideen er at arkitekter, ingeniører og bygherrer hurtigt skal kunne foretage 3D-grafiske energiberegninger af forskellige arkitektoniske, geometriske og formmæssige løsningsmodeller, som et led i energioptimering fra meget tidligt i formgivningen af et projekt.

Projektet understreger betydningen af, at arkitekter og ingeniører arbejder tæt sammen i forbindelse med udviklingen af nye produkter til fremme af bæredygtigt byggeri og renovering.

Projektet ligger i forlængelse af de succesrige projekter "Arkitektur og Energi - Publikation" (2006) og "Arkitektur og Energi - Kravspecifikation" (2008), udviklet af SBi, vglcph, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Akademisk Arkitektforening, i samarbejde med Arkitektskolerne i København og Aarhus.

Realisering i tre faser
Projektet gennemføres af en multidisciplinær arbejdsgruppe, der er sammensat af repræsentanter fra det praktiske erhverv, forskningsmiljøer og udviklingsmiljøer. Projektet er opdelt i tre faser. Fase 1 omfatter udvikling af et analyse- og dialogværktøj, der kan håndtere simple bygningsgeometrier, mens fase 2 vil være en videreudvikling af værktøjet, så det kan håndtere mere detaljerede bygningsgeometrier. En 3. fase vil omhandle en udvidet markedsføring af produktet. ELFORSK har i denne omgang givet støtte på 1.7 mill. til fase 1, som forventes færdiggjort i 1. kvartal 2011.

Projektgruppen består af Vibeke Grupe Larsen, vglcph, som projektleder, Rob Marsh, SBi, Signe Kongebro, Henning Larsen Architects, Janus Jagd, InteractiveLabProductions, Henrik Sørensen, Esbensen Consulting Engineers og Annette Blegvad, Akademisk Arkitektforening samt ikke mindst Akademisk Arkitektforenings store miljø- og klimanetværker, som skal være fokusgrupper for afprøvning og kvalitetssikring af projektet hele vejen igennem projektforløbet.


Yderligere oplysninger om projektet fås hos
Vibeke Grupe Larsen, vglcph, på 26280289 og/eller Jørn Borup Jensen, Forskningskoordinator, ELFORSK, på 35300934

Relevant information

http://www,arkitektforeningen.dk


Pressekontakt


Firma

Akademisk Arkitektforening
Åbenrå 34
1124 København K, Danmark

  +45 30 85 90 00
  +45 20 82 00 78

http://www.arkitektforeningen.dk

Modtag nyheder fra Akademisk Arkitektforening på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater