24/09-14
-
Pressemeddelelse
Arkitekturens Dag 2014 i velfærdens tegn
Den 1. oktober er det Arkitekturens internationale kampdag. I år stiller dagen skarpt på, hvordan vi udvikler velfærd gennem arkitektur, design og byplanlægning.
Løb rundt i Viborg i Minecraft. Se spritny uddannelses-arkitektur og gå på designwalk Kolding. Kig indenfor i private hjem i Aarhus Ø. Diskuter Vejles arkitekturpolitik. Hør om supersygehuse og se børns fotos af bylivet i København og landets største boligrenovering I Brøndby Strand. Eller få et helt særligt indblik i Bellahøjs arkitektur og velfærdsdrømme i Greve. Se også, hvem der løber med priserne for den bedste nye arkitektur. Og meget, meget mere!
Rundt omkring i landet inviterer tegnestuer, virksomheder, kommuner, skoler, biblioteker og museer på oplevelser i anledning af Arkitekturens Dag. Arrangementerne er gratis og henvender sig til alle, der ønsker et anderledes indblik i arkitekturens verden.
SE PROGRAM
http://arkitektforeningen.dk/Politik/Arkitekturens Dag 2014/Program for Arkitekturens Dag 2014
Direktør i Arkitektforeningen Jane Sandberg siger:
"Arkitektur er vores hjem, vores vej til job, vores institutioner, kontorer og hospitaler. Derfor handler Arkitekturens Dag i år om det nære og om, hvordan arkitektur, design og byplanlægning kan være med til at fremme vores fælles velfærd.
Arkitekturens Dag er en anledning til at invitere alle, der har lyst til at diskutere og opleve velfærdens arkitektur og dens muligheder - fra hospitaler til folkeskolen og den almene bolig.
Årets program spænder vidt fra Fredericia til Bornholm, og jeg håber, rigtig mange vil benytte sig af de mange tilbud over hele landet og være med til at diskutere vores arkitektur i velfærdens tegn."
BAGGRUND
Dansk arkitektur gav form til velfærden under velfærdsstatens fremkomst, og Arkitektforeningen fokuserer i 2014 på arkitekters rolle som fornyere af det danske velfærdssamfund.
Velfærdstemaet dækker blandt andet over uddannelse, folkeskolereform, sundhed, planlægning og boliger.
FAKTA
Arkitekturens Dag er en del af World Architecture Day, der fejres den 1. oktober og blev oprettet af Union International des Architects (UIA) i 2005. Dagen er en udspringer af FN's World Habitat Day og ideen med dagen er, at give offentligheden et indblik i hvad arkitektur, planlægning og design kan bidrage med til verden, fællesskabet og miljøet. Det er ligeledes et mål med dagen, at offentligheden skal få større indblik i arkitekter, designere og planlæggeres metoder og virke.
I Danmark er Akademisk Arkitektforening tovholder for dagen og råder over en mindre støttepulje, som arrangører kan søge.
Relevant information
Program for Arkitekturens Dag 2014
http://arkitektforeningen.dk/Politik/Arkitekturens%20Dag%202014/Program%20for%20Arkitekturens%20Dag%202014
Læs om temaet Arkitektur og Velfærd
https://arkitektforeningen.dk/politik-nyheder/2349
Læs mere om Arkitekturens Dag
https://arkitektforeningen.dk/Politik/Arkitekturens%20Dag%202014
Pressekontakt
Charlotte Gade
Projektleder
+45 3085 9017