25/06-15
-
Pressemeddelelse
Sommerens arkitekturoplevelse i København
Sommeren igennem vil Kongens Have i København være gæstet af en spektakulær pavillon i træ, som ud over en anderledes arkitekturoplevelse vil rumme musik, teater, historiefortælling, gastronomi og foredrag.
Snoren til Pavillonen OMKRING i Kongens Have klippes af Københavns stadsarkitekt, Tina Saaby, søndag den 28. juni kl 15.00
OMKRING bliver til på baggrund af en åben arkitektkonkurrence vundet af Mikkel Kjærgård Christiansen og Jesper Kort Andersen, begge arkitekter MAA.
Pavillonen er et midlertidigt arkitekturværk, der giver et nyt perspektiv på besøget i en af Københavns smukkeste parker, Kongens Have. Her mødes kulturarven og det flygtige i et helt særligt rum, en oase i byens pulserende liv, hvor det er parkens gæster, der bestemmer.
Program
Arkitektforeningen har inviteret en række kunstnere, musikere og arkitekter til at skabe events, der passer til pavillonens arkitektur. Det er blevet til et program med masser af musik, smag, ord og teater:
27. juni kl 17.00
Snigpremiere: Jimmy Nyborg Trio feat. Simon Toldam og Peter Bruun
Jimmy Nyborg på trompet, Simon Toldam på piano og Peter Bruun på trommer
28. juni kl 15-18
Åbning af pavillonen - Den røde snor bliver klippet, og der vil være talere, lidt at drikke og koncert med Dawda Jobarteh på Kora og Marika Andersen på klarinet.
2. juli kl 17.00
Jimmy Nyborg / Kresten Osgood duo (trompet og trommer)
10. juli kl 17.00
Brassboost
Lasse Ehn på trommer, Daniel Herskeda på Sousaphon , Anders Bast på saxofon og Erik Kimestad på trompet.
30.juli kl 13.00-15.00
OMKRING Picnic, v Johanne Brønnum Clausen/ Smag & Rum akkompagneret af musik med Fredrik Moth på saxofon og Ida Hvid på bas.
14. august kl 17.00
Fredrik Moth trio
Fredrik Moth på saxofon, Anders Krogh Fjeldsted på bas og Johan Dynnesen på Trommer
15.august kl 17.00
Frodegruppen 40
19. august kl 15.30
Bag om pavillonen - pavillon i "Speakers Corner"-stil om pavillonens tilblivelse, kulturarv og midlertidig arkitektur. Mød bl.a. arkitekterne bag projektet Mikkel Kjærgård Christiansen og Jesper Kort Andersen.
21. august kl.17.00
Teater v/ Nynne Roberta Pedersen
22. august 2015 kl. 14.00
Forfatterspirer fra Forfatterskolen læser værker op
Om pavillonen
Arkitektforeningen og Arkitektforeningens lokalafdeling i København udskrev i efteråret en åben konkurrence med titlen Pavillon MAA om en midlertidig træpavillon til Kongens have i København.
Pavillon MAA er en ny-fortolkning af pavillonbegrebet, inspireret af internationale forbilleder som Serpetine Gallery i London og Young Architects Program (MoMA/PS1) i New York.
Konkurrencen var åben for alle medlemmer af Arkitektforeningen, hvilket betyder at der i hvert konkurrenceteam har været tilknyttet mindst én arkitekt MAA eller stud.arch. MAA.
Pavillonen opføres i bæredygtigt, nordisk træ fra MOELVEN og bygges af tømrelever fra Københavns Tekniske Skole som et led i deres uddannelse.
Se udvalgte modeller fra konkurrencen udstillet i Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, 1401 København K på hverdage mellem 10.00 og 15.00 i perioden 29. juni til 31. august 2015. Minus uge 29 og 30, hvor huset er lukket.
Tak til
Pavillon MAA bliver til med støtte fra Dreyers Fond, Moelven Danmark, Københavns Tekniske Skole, Akademisk Arkitektforening i samarbejde med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.
Relevant information
Følg programmet på facebook
https://www.facebook.com/events/743138549132239/
Læs mere om OMKRING
http://arkitektforeningen.dk/artikel/nyheder/ny-pavillon-beriger-den-koebenhavnske-sommer