Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/01-10   -   Pressemeddelelse

Hvordan lærer fagligt svage elever mest i skolen?

Nogle skoler er bedre end andre til at sikre, at elever med svag social baggrund opnår gode resultater i folkeskolen. AKF skal sammen med DPU undersøge, hvad de succesrige skoler gør, som andre skoler kan lære af.

Nogle elever klarer sig dårligere i skolen end andre, fordi de har en svag social baggrund. De kommer måske fra en familie med dårlig uddannelse, lav indkomst eller indvandrerbaggrund. AKF skal nu undersøge, hvorfor nogle skoler er bedre end andre til at sikre, at elever med svag social baggrund opnår gode resultater ved folkeskolens afgangsprøve. Hvad er det, der ligger bag de succesfulde skolers præstationer? Og hvad er det, der gør, at disse skoler leverer stabilt gode præstationer år efter år?

Lærernes pædagogik og forældresamarbejde
Der er tale om et forskningsprojekt, som er igangsat af formandskabet for Skolerådet, og som afsluttes efteråret 2010. Forskerne skal bl.a. undersøge, hvilken betydning ledelsen har for lærernes arbejdsvilkår, hvordan undervisningen tilrettelægges, og hvordan skolerne håndterer skole-hjemsamarbejdet.

- Vi sætter bl.a. fokus på, hvilken betydning læreradfærd har, og om særlige initiativer såsom lektiehjælp og forældrearrangementer, spiller en rolle for elevernes resultater. Vi ser også på, hvordan man støtter de elever, som har faglige vanskeligheder. Og på, om eleverne føler, at de får den støtte, de har behov for i undervisningen, siger en af forskerne bag undersøgelsen, programleder Jill Mehlbye fra AKF, Anvendt KommunalForskning.

Andre skoler kan lære af erfaringerne
Forskningsprojektet skal munde ud i en række anvisninger til, hvordan alle landets skoler kan styrke den faglige indsats over for elever med svag social baggrund.

- Undersøgelsens resultater er afgørende for, at vi kan forebygge faglige og sociale vanskeligheder blandt særlig udsatte elever. Resultaterne skal også være med til at sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse, siger programleder Jill Mehlbye fra AKF.

Relevant information

http://www.akf.dk


Pressekontakt


Firma

AKF - Anvendt KommunalForskning
Nyropsgade 37
1602 København V, Danmark

  4333 3459
  5050 9501

http://www.akf.dk

Modtag nyheder fra AKF - Anvendt KommunalForskning på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater