22/03-10 - Pressemeddelelse

Elever har stor nytte af kreative fag i gymnasiet

Kreative fag er skåret ned efter gymnasiereformen. Men musik, billedkunst og drama giver eleverne værdifulde kompetencer, som også er efterspurgte af arbejdsgiverne. Det viser en ny undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning

Kreative fag som musik, billedkunst, mediefag og drama fylder mindre på skoleskemaet efter gymnasiereformen i 2005. En ny undersøgelse fra AKF viser imidlertid, at elever med kreative fag får en række væsentlige kompetencer, som de bruger i deres videre uddannelse og karriere. På kreativt profilerede gymnasier er der næsten dobbelt så mange elever end gennemsnitligt, som efter gymnasiet vælger en kreativ uddannelse og får kreative jobfunktioner.

Kompetencer smitter af på andre fag
Undersøgelsen viser, at de kreative kompetencer kan sammenfattes i fire kerneområder: Samarbejdsevne, disciplin, evnen til at performe og evnen til at se nye muligheder. Disse evner kan også bruges i andre og mere boglige fag. Fx er evnen til at performe nyttig i faget dansk, hvor den mundtlige udtryksform er vigtig. Samtidig lærer eleverne at gå selvstændigt ind i en opgave og sætte sit personlige præg på den, men også at give plads og lytte til hinanden. I drama handler det fx i høj grad om at spille sammen og reagere på hinandens optræden.

Efterspørgsel efter kreative hoveder
Mange af eleverne bruger altså de kreative kompetencer, når de bevæger sig videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Og de kreative er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Flere arbejdsgivere peger på, at der er behov for de kompetencer, som eleverne erhverver sig i de kreative fag i gymnasiet. Arbejdsgiverne giver udtryk for, at der på deres arbejdsplads er behov for medarbejdere, som er gode til at samarbejde, gode til at arbejde projektorienteret, og som samtidig også er kreative, innovative og udadvendte, og som kan gennemføre og afslutte en opgave.

Set i det lys fremstår nedskæringen af de kreative fag som et potentielt samfundsøkonomisk problem, der bør diskuteres yderligere.

Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen bygger på statistiske data fra Danmarks Statistik samt på interviews med nuværende og tidligere elever på fire københavnske gymnasier, de såkaldte KULT-gymnasier, som alle har stærke profiler på det kunstneriske og kulturelle område: Aurehøj Gymnasium, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Nørre Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium. Desuden er der foretaget kvalitative interviews med arbejdsgiverrepræsentanter fra udvalgte brancher.