08/04-10 - Pressemeddelelse

Indvandrerkvinder vil gerne lære dansk

Indvandrerkvinder er engagerede i dansktimerne, men de har behov for fleksibel undervisning, hvis de skal fuldføre sprogskolernes kurser. Det viser en ny rapport fra AKF, Anvendt KommunalForskning

Mange indvandrerkvinder vil rigtig gerne lære dansk, men de kommer til sprogskolerne med forskellige forudsætninger. Derfor skal danskundervisningen tilrettelægges fleksibelt og med udgangspunkt i den enkeltes behov. Ellers risikerer kvinderne at få langvarige pauser undervejs i kurserne - og måske ender de med at droppe helt ud af undervisningen. Det viser en ny analyse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.

Fleksibel undervisning er mulig
AKF har set nærmere på fire sprogskoler, der er karakteriseret ved at være blandt de hurtigste til at lære kvindelige kursister dansk. Sprogskolerne tilbyder fx undervisning på forskellige tider af døgnet og i weekenderne, og de giver eleverne mulighed for selvstudier via computer hjemmefra. Og de fleksible tilbud er en succes.

- På de fire sprogcentre, vi har undersøgt, har kvinderne et stort udbytte af undervisningen. Andre sprogskoler kan sagtens lære af deres erfaringer, siger docent Leif Husted fra AKF, som står bag undersøgelsen.

Uafhængige samfundsborgere
Undersøgelsen viser, at kvindernes mål er at opnå sproglig uafhængighed, så de fx ikke behøver hjælp fra en ægtefælle eller en tolk, når de skal til læge eller til forældremøde. Det danske sprog gør det muligt for dem at følge deres børns skolegang, læse avis og se tv og derigennem tage aktivt del i det danske samfund.

- Kvinderne er motiveret for at lære dansk, fordi sproget giver dem mulighed for at kunne klare sig selv, og udvikling af deres sprogfærdigheder er en stor fordel for både kvinderne selv, deres børn - og for samfundet, siger docent Leif Husted fra AKF.

En gruppe med blandede forudsætninger
I alt udgør kvinderne 68 pct. af sprogskolernes kursister. 83 pct. af kvinderne har tidligere skolegang bag sig og går til dansk på det højeste eller næsthøjeste niveau. 17 pct. har svage forudsætninger såsom analfabetisme, og går til dansk på det laveste niveau. Fælles for kvinderne er ofte, at de står med ansvaret for børn og hjem.

- De har sjældent et netværk, der kan træde til, hvis børnene fx er syge. Derfor har de brug for en individuel tilrettelæggelse af sprogundervisningen. Og det giver lovgivningen faktisk rige muligheder for i dag, forklarer Leif Husted.

Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen består af i alt 39 enkeltmands- og gruppeinterviews, foretaget blandt lærere og kursister på fire sprogskoler i Holstebro, Ringsted, Høje-Tåstrup og Vejle samt blandt medarbejdere på fire jobcentre. Derudover er der foretaget statistiske analyser baseret på registerdata. Resultaterne viser bl.a. at:

- Hver tredje kvinde på det laveste niveau (Dansk 1) har risiko for langvarige pauser i kursusforløbet
- Hver femte kvinde på det højeste niveau (Dansk 3) har risiko for langvarige pauser I kursusforløbet
- Otte ud af ti af alle de kvindelige kursister består danskprøverne efter endt kursusforløb