13/04-10 - Pressemeddelelse

Nordiske sundhedssystemer ved en skillevej

De nordiske landes sundhedsvæsener er under forandring i disse år. De aktuelle udfordringer og reformer beskrives af nordiske sundhedsforskere i en ny bog

At finde økonomisk holdbare udviklingsveje og at levere høj kvalitet og gode sammenhængende patientforløb på tværs af myndighedsniveauer og ejerskabsformer. Det er nogle af de største udfordringer for de nordiske sundhedsvæsener i disse år. Det fremgår af bogen "Nordic Health Care Systems - Recent Reforms and Current Policy Challenges", som netop er udkommet.

Bogen er skrevet af en række nordiske sundhedsforskere, deriblandt forskningsleder Karsten Vrangbæk fra AKF, i samarbejde med European Observatory for Health Systems og professor Richard Saltman fra Emory Universitet i USA.

- Hvis de nordiske lande vil have sundhedsvæsener i verdensklasse i fremtiden er det afgørende, at de håndterer nogle af de vigtige udfordringer, de står overfor. Ellers risikerer vi at miste både den økonomiske kontrol og den langsigtede opbakning bag de nordiske sundhedsmodeller, siger Karsten Vrangbæk.

Udvikler sig i forskellig retning
Bogen giver en grundig kortlægning af, hvordan Finland, Sverige, Danmark og Norge har valgt at indrette og reformere deres sundhedsvæsner. Og der er stadig mange ligheder. Fx er alle de nordiske sundhedssystemer kendetegnet ved at være skattefinansierede, lægge vægt på lige adgang for alle borgere og have en forholdsvis høj grad af decentralisering.

Men de senere års reformer af de nordiske sundhedssystemer har betydet, at forskellene er blevet mere markante.

- I Norge og Danmark har man gennemført omfattende "big bang"-reformer af sundhedsvæsenet, hvor Norges hospitaler er blevet statslige, mens de danske nu bliver styret af nye store regioner. I Sverige og Finland er man i gang med mindre omfattende og mere pragmatiske forandringsprocesser, som er baseret på frivillighed, forklarer Karsten Vrangbæk.

Forskellige svar på ens udfordringer
De nordiske lande har altså valgt ret forskellige løsninger på nogle af de samme problemer. Udviklingen i de kommende år vil vise, hvilken model, der klarer udfordringerne bedst.

- Den danske fokusering på større enheder kan vise sig at højne behandlingskvaliteten, mens det borgernære og lokalt integrerede finske sundhedsvæsen måske bedre kan sikre en integreret forebyggelse og genoptræning. Den aktivitetsbaserede finansiering i Norge vil nok føre til høj aktivitet, men også til stigende udgifter og måske uhensigtsmæssige fordelinger af ressourcerne, siger forskningsleder Karsten Vrangbæk fra AKF.