Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/04-10   -   Pressemeddelelse

Kommuners sundhedstilbud hjælper kun lidt

Nem adgang til motion i lokalområdet får folk til at bevæge sig mere. Men kommunal rådgivning om sund kost, rygning og motion kan ikke aflæses i ændret adfærd blandt borgerne. Det viser en ny rapport fra AKF, Anvendt KommunalForskning

Ældre i Assens deltager oftere i motionstilbud, efter at kommune har oprettet motionshold og bygget nye cykelstier i kommunens lokalområder. Og børn og unge i Greve dyrker meget sport, bl.a. fordi de ikke har så langt til idrætsfaciliteter. Til gengæld ryger og drikker folk lige så meget som før - trods kommunale rådgivningstilbud.

Det viser en undersøgelse af, hvordan den kommunale sundhedsindsats har virket på 12-16 årige samt 60-75 årige i tre udvalgte kommuner: Assens, Hjørring og Greve. Målet med undersøgelsen har været at finde ud af, hvordan de kommunale sundhedsindsatser virker i forhold til borgernes livsstil.

Cykelture og sundhedscafé
- Vi kan se, at konkrete tilbud i nærområdet, fx om at deltage i ugentlige cykelture eller nem adgang til sportsfaciliteter har en positiv effekt. Den slags strukturelle tiltag virker tilsyneladende bedre end rådgivning, siger docent Eigil Boll Hansen fra AKF, som står bag undersøgelsen.

I 2007 overtog landets kommuner ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme i forbindelse med kommunalreformen. Assens, Greve og Hjørring har alle satset på rådgivning som en af vejene til at få borgerne til at droppe de usunde levevaner. Hjørringenserne har fx kunnet besøge Sund By-butikkerne, mens borgerne i Greve har haft en sundhedscafé. I alle tre kommuner har der været undervisning i sundhed og livsstil for 12-16-årige.

Sundere holdninger - ikke handlinger
Men ingen af de tre kommuner kan aflæse rådgivningsindsatsen i en markant sundere livsstil blandt borgerne. Det hænger ifølge Eigil Boll Hansen sammen med, at rådgivningen i alle tre kommuner består af enkelte konsultationer eller korte forløb.

- Korte samtaler eller rådgivningsforløb kan i de fleste tilfælde ikke stå alene. Vi kan dog se, at flere især i den ældre gruppe er blevet opmærksomme på, at de bør spise sundere, drikke og ryge mindre og dyrke mere motion. Det er imidlertid en generel tendens, og det har ikke ført til ændret adfærd hos særlig mange - endnu i hvert fald, siger Eigil Boll Hansen.

Fakta om undersøgelsen:
AKF har i perioden 2007-2009 modtaget spørgeskemaer fra i alt 2.800 12-16 årige og 3.500 60-75 årige i tre udvalgte kommuner: Assens, Greve og Hjørring
Interviewene har primært fokuseret på kommunernes sundhedsindsats inden for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne)
Undersøgelsen er finansieret af Det kommunale Momsfond og Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og Analysepulje 2006

Relevant information

http://www.akf.dk


Pressekontakt


Firma

AKF - Anvendt KommunalForskning
Nyropsgade 37
1602 København V, Danmark

  4333 3459
  5050 9501

http://www.akf.dk

Modtag nyheder fra AKF - Anvendt KommunalForskning på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater