Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/08-10   -   Pressemeddelelse

Viden skal forbedre børn og unges læring i folkeskolen

En lang række parter omkring folkeskolen har dannet et nyt formidlingskonsortium. Målet er at udnytte anerkendt forskning mere systematisk i folkeskolen, så skolens praksis går fra "at synes" til "at vide".

Formidlingskonsortiet "Viden i spil" vil følge folkeskolens aktuelle udfordringer og udviklingsretning. Ud fra det vil konsortiet prioritere og formidle viden fra forskning og undersøgelser til politikere, forvaltninger og skoler. Konsortiet vil desuden pege på behov for ny forskning, som hjælper til at løse udfordringerne. Endelig vil konsortiet pege på nye veje i efteruddannelse af lærere og pædagoger. Disse nye veje skal findes i et samarbejde mellem professionshøjskoler, forskningsinstitutioner, kommuner og skoler.

Forstærket indsats nødvendig
Konsortiet mener, at der er behov for et paradigmeskift i skolens praksis, Der skal en forstærket indsats til, hvis viden fra forskning skal anvendes i praksis. Det er nødvendigt, at:

1. viden omsættes i praksis
2. politikere og praktikere efterspørger viden
3. praksis og forskning er i tættere samspil
4. viden anvendes strategisk
5. efteruddannelse sker i praksis og kombineres med viden fra forskning.

AKF's forskning skal anvendes
AKF, Anvendt KommunalForskning, er med i konsortiet sammen med en lang række andre parter. - AKF's ambition er, at vores forskning videst mulig bliver anvendt til at sikre børn og unges vilkår og læring. Derfor søger vi at levere forskning af høj nyhedsværdi og kvalitet, hvor anvendelse er tænkt ind allerede ved planlægningen af forskningen, siger Hans Hummelgaard, vicedirektør i AKF.

Mange parter er med
Udover AKF er parterne i formidlingskonsortiet "Viden i spil": Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, Skolelederne, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre, Professionshøjskolernes Rektorforsamling, Det Nationale Center for Velfærdsforskning, SFI, Danmarks Pædagogiske Universitet samt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Yderligere information:
Hans Hummelgaard, vicedirektør i AKF, tlf. 4333 3466

Relevant information

http://www.akf.dk


Pressekontakt


Firma

AKF - Anvendt KommunalForskning
Nyropsgade 37
1602 København V, Danmark

  4333 3459
  5050 9501

http://www.akf.dk

Modtag nyheder fra AKF - Anvendt KommunalForskning på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater