13/09-10 - Pressemeddelelse

Lave sundhedsudgifter til efterlønnere

Et stigende antal efterlønsmodtagere kommer næppe til at belaste samfundet i form af øgede sundhedsudgifter. De forbliver raske, efter de har forladt arbejdsmarkedet, viser ny forskning fra AKF og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Efterløn udgør i disse år en samfundsmæssig og økonomisk udfordring. Nogle frygter, at de offentlige sundhedsudgifter vil eksplodere, når de store årgange går på efterløn og mister den sociale interaktion, status og fysiske aktivitet, der er forbundet med at være i job.

Men forsker Henrik Lindegaard Andersen dokumenterer nu i sin ph.d.-afhandling fra AKF og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, at efterlønsmodtagere ikke oplever en forringelse af helbredet, efter de har forladt arbejdsmarkedet.

Vigtig ny viden
Afhandlingen viser, at livet på efterløn ligefrem kan have en positiv virkning på især mænds helbred. Mænd, der bruger medicin mod for eksempel gigt, oplever, at deres behov for medicin falder. Det kan skyldes, at de slipper for monotone bevægelser på jobbet.

- Dette er en god nyhed for samfundet, som lige nu skal håndtere, at de store årgange fra efterkrigstiden går på efterløn. Det er vigtigt at kende til denne viden, når beslutninger om efterlønsreformer skal træffes, siger forsker Henrik Lindegaard Andersen.

Hver tredje 60-årige på efterløn
Omkring 34 % af de arbejdsdygtige danskere går på efterløn det år, de fylder 60. Derfor fokuserer analysen på, hvordan folks helbred ser ud i årene omkring 60-årsalderen, dvs. fra de er 57 - 66 år. Folks helbredssituation er bl.a. målt ved at undersøge deres indkøb af receptpligtig medicin.

Undersøgelsen er baseret på data fra de store årgange, der er født mellem 1936 - 1942.
Ph.d.-afhandlingen er lavet i et samarbejde mellem AKF, Anvendt Kommunalforskning og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Læs afhandlingen
Henrik Lindegaard Andersen (2010): The Impact of Early Retirement on Health