Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/10-10   -   Pressemeddelelse

Langtidsledige får fast job via løntilskud

Fire ud af ti medarbejdere på løntilskud i små private firmaer bliver fastansat efter løntilskudsperioden. Løntilskud skaber nye job, som ikke ville være kommet ellers. Det viser en ny analyse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.

Et lille firma, der har ansat en medarbejder i løntilskud, ansætter i fire ud af ti tilfælde medarbejderen i en fast stilling bagefter. Og der er tale om nye stillinger, som ikke ville være blevet oprettet ellers. Det fremgår af en undersøgelse fra AKF, som bygger på statistiske data for 2006 fra 2780 virksomheder med højst 10 ansatte.

- De ledige, som er ansat i løntilskud, har typisk været ledige længe, og de har svært ved at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det rigtig positivt, at løntilskudsordningen giver fast job til 40 procent af dem, der er i løntilskud i små firmaer, siger seniorforsker i AKF, Gabriel Pons Rotger, som står bag undersøgelsen.

Fortrænger ikke andre
Der har været bekymring for, om medarbejdere i løntilskud bliver ansat i stillinger, som ellers ville være gået til medarbejdere på normale lønvilkår. Men det er kun tilfældet i mindre grad, viser AKF's undersøgelse.

Der er dog nogle af de gamle medarbejdere på virksomhederne, der forlader arbejdspladserne i slutningen af eller efter udløbet af løntilskudsjobbet. Det kan der være flere forskellige årsager til. Nogle bliver fyret, andre rejser frivilligt. Men alt i alt er der en tilvækst af nye faste stillinger på virksomheder, som ansætter folk i løntilskud. Det gør ordningen til en succes i de små virksomheder:

- Det er muligt, at billedet ser anderledes ud i store virksomheder eller på offentlige arbejdspladser. Men denne undersøgelse viser i hvert fald, at løntilskud er en rigtig god idé i små firmaer, siger Gabriel Pons Rotger.

Relevant information

http://www.akf.dk


Pressekontakt


Firma

AKF - Anvendt KommunalForskning
Nyropsgade 37
1602 København V, Danmark

  4333 3459
  5050 9501

http://www.akf.dk

Modtag nyheder fra AKF - Anvendt KommunalForskning på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater