Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/05-10   -   Pressemeddelelse

Alcatel-Lucent's LTE-teknologi leverer verdens første live video-dækning om bord på præstigefyldt Match Racing

Unik brug af næste generation af mobilt netværk revolutionerer live video-dækning af sportsbegivenheder og events.

Alcatel-Lucent (Euronext Paris and NYSE: ALU) vil for første gang i verden benytte sin førende end-to-end LTE netværksløsning til at give tv-stationer live video fra World Match Racing Tour's tyske Grand Prix. Det er en international sejlbådskonkurrence, som finder sted 19.-24. maj på Constance-søen i Tyskland. Den innovative anvendelse af 4G LTE-teknologien erstatter et traditionelt og mere komplekst set-up for video-streaming, og det viser, at LTE kan få stor betydning for transmission af live video fra sportsbegivenheder.

Der er ofte live video fra Formel 1 og cykelløb, fodboldkampe og atletik-events. Men det kræver en betydelig indsats at transmittere alle optagelserne til produktionsstudiet. Dyre satellitlinks og radiolinier og endog helikoptere med mobile radioudstyr benyttes til denne meget komplekse og bekostelige operation.

For første gang i verden kan man under det tyske Macth Race Grand Prix se live video fra bådene optaget af kameraer om bord og transmitteret via LTE til produktionsstudier på land, hvilket garanterer forbindelse med høj hastighed, pålidelighed og kvalitet.

"Takket være partnerskabet med Alcatel-Lucent er det langt mindre komplekst at formidle video-indhold til tv-studier," siger Eberhard Magg, adm. Direktør for Match Race Germany. "Den fuldt dækkende LTE-løsning fra Alcatel-Lucent viser nye veje levere video-dækning fra store sportsbegivenheder til et verdensomspændende publikum."

"Denne unikke begivenhed demonstrerer, at Alcatel-Lucent er blandt de førende til at introducere nye teknologier og kommercielle fordele gennem vores portefølje af næste-generations mobile og fastnet-teknologier," siger Dr. Erich Zielinski, End-to-End 4G/LTE-løsninger, Alcatel-Lucent. "I dag beviser vi, at der er et reelt forretningspotentiale for serviceudbydere, der sælger LTE-kapacitet on-demand til tv-selskaber, som er interesseret i at tilbyde live video fra sportsbegivenheder. Hele dette foretagende er en model, som Alcatel-Lucent kalder High Leverage NetworkTM (HLN)-arkitektur. Den tilbyder tilstrækkelig kapacitet til den fortsatte vækst i datatrafik til den laveste omkostning pr. bit sammen med den nødvendige intelligens til at skabe nye forretningsmuligheder for vores kunder."

Til dette projekt har Alcatel-Lucent etableret et komplet netværk fra steamning af live video direkte fra sejlbådene til publikumsarealet og til internettet. Alcatel-Lucent's LTE-netværk dækker det 4-5 km store event-område ved Constance-søen og Kressebronn samt byen Langenargen, hvor centret for tv-produktionen er placeret.

Om World Match Racing Tour
World Match Racing Tour (WMRT) er den førende professionelle serie af sejladser med 10 VM-begivenheder over hele kloden under International Sailing Federation (ISAF) med status som "Special Event". Touren har en samlet præmiesum på over 1,5 mio. USD, og der gives point ved hver begivenhed frem mod den afsluttende kroning af "ISAF Match Racing World Champion". Desuden er incitamentet til at konkurrere i verdens mest præstigefyldte serie af sejladser netop blevet større med en samlet præmiesum på 250.000 USD til de ni første hold og en bonus på 50.000 USD til næste års vinder af World Match Racing Tour. Konkurrencerne benytter samme match race som til America's Cup, hvor sejladserne finder sted i identiske sejlbåde, hvilket sætter fokus på holdsamarbejde og sejlkundskaber. Konkurrencerne finder sted tæt på kysten, så publikum har gode muligheder for at følge med. Højdepunkter fra konkurrencen sendes til over 600 millioner husstande i mere end 100 land verden over.

Yderligere informationer på:
http://http://www.matchrace.de/

og

http://www.bymnews.com/news/newsDetails.php?id=68105


Klik her for at følge konkurrencen live:
http://www.matchrace.de/display/live-video.php

Om Alcatel-Lucent og LTE
Alcatel-Lucent betragtes som verdens førende inden for LTE og er blevet valgt til at støtte over 40 test med LTE verden over. Desuden er der opnået kommercielle kontrakter med to af de største operatører i verden. Alcatel-Lucent tilbyder en unik, præ-integreret og fuldt dækkende LTE-netværksløsning og et fuldt sæt af tilknyttede professionelle services. Alcatel-Lucent's end-to-end netværksarkitektur præ-integrerer Alcatel-Lucent converged radio access network (2G/3G/4G RAN) og en brancheførende IP-netværksløsning, som omfatter Alcatel-Lucent's Ultimate Wireless Packet Core, IP/MPLS mobil transport, trådløs netværksbeskyttelse og en omfattende IMS-løsning. Denne netværksløsning tillader skalering af GSM/W-DCMA-netværk og en let evolution til LTE. Selskabet har også grundlagt external linkng Connect Program, som er et globalt initiativ for at fremskynde udviklingen af et åben og vidtspredt økosystem for producenter af LTE-udstyr, indholdsudbydere og applikations-partnere. Gennem ng Connect-programmet og med Alcatel-Lucent's end-to-end LTE-løsning kan operatører af trådløst bredbånd opnå en række fordele som åben innovation, præ-integrerede løsninger, kortere tid til markedet for LTE-tilpassede services samt muligheden for at indføre nye og utraditionelle forretningsmodeller.

Yderligere information om Alcatel-Lucent's end-to-end LTE-løsning på:
http://www.alcatel-lucent.com/lte

Yderligere oplysninger:
Peter Fink, administrerende direktør for Alcatel-Lucent i Danmark, tlf +45 40 56 88 10
Tore Evensen, chef for marketing og kommunikation i Norden og Baltikum, tlf. +47 671 88 581

Om Alcatel-Lucent
Alcatel-Lucent (Euronext Paris og NYSE:ALU) er den betroede partner for serviceudbydere, virksomheder, strategiske brancher som forsvar, energi, sundhed og transport samt offentlige virksomheder verden over. Alcatel-Lucent tilbyder løsninger, der leverer services inden for tale-, data- og videokommunikation til slutbrugere. Koncernen er førende inden for faste, mobile og konvergente bredbåndsnet, IP-teknologier, applikationer og tjenester, og udnytter den enestående tekniske og videnskabelige ekspertise i Bell Labs, som er blandt de største innovationskraftcentre i kommunikationsindustrien. Alcatel-Lucent er en lokal partner med en global rækkevidde i kraft af virksomheder i mere end 130 lande. Desuden har koncernen den mest erfarne globale serviceorganisation i branchen. Alcatel-Lucent havde i 2009 en omsætning på 15,2 milliarder euro og er registreret i Frankrig med hovedkontor i Paris. For yderligere information, besøg Alcatel-Lucent på Internet: http://www.alcatel-lucent.dk, læs de seneste kommentarer på Alcatel-Lucent's blog http://www.alcatel-lucent.com/blog og følg os på Twitter: external linkhttp://twitter.com/Alcatel_Lucent.

Relevant information

http://www.alcatel-lucent.dk


Pressekontakt


Firma

Alcatel-Lucent Denmark
Islands Brygge 43
K-2300 København S, Danmark

  +47 671 88 581

http://www.alcatel-lucent.dk

Modtag nyheder fra Alcatel-Lucent Denmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater