Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/10-10   -   Pressemeddelelse

Ny Alcatel-Lucent Ethernet switch sætter nye standarder for kapacitet, port-tæthed og lavt energiforbrug

OmniSwitch 10K leverer automatisk kontrol til at styre "Application Fluent Network" til virksomheder

Alcatel-Lucent har i dag lanceret en kraftfuld ny 10 Gigabit Ethernet (10GigE) switch til virksomheder. Switchen sætter nye standarder for kapacitet, port-tæthed, lavt energiforbrug og pris pr. port. OmniSwitch 10K Modular LAN Chassis er den første generation inden for netværk-infrastruktur, som illustrerer mulighederne med Alcatel-Lucent's Application Fluent Networks.

Application Fluent Networks er et netværk, der er optimeret til at levere højkvalitets- og realtids-applikationer til brugere i hele virksomheden. Ved at udnytte intelligensen i OmniSwitch 10K kan virksomheder drage nytte af et dynamisk tunet netværk, der er baseret på brugere, applikation, udstyr og sted, hvilket giver bedre services, strømlinet drift og lavere udgifter til at administrere it. Virksomheden sparer også investeringer, da prisen pr. port i OmniSwitch 10K er markant lavere end konkurrerende switches.

OmniSwitch 10K sætter højere standarder for ydelse i virksomhedens kernenetværk med op til fire gange switch-kapacitet, port-tæthed og energiforbrug. Den giver en kapacitet på fem terabit pr. sekund i kabelhastighed, understøtter 256 porte med 10GigE og arbejder med markedets laveste energiforbrug på mindre end 1,5 watt pr. Gigabit/sekund båndbredde. OmniSwitch 10K omfatter en unik virtuel kø-teknologi, som baner vejen for fin-tunet levering af applikationer baseret på prioriteret trafik.

"Virksomheder står i dag over for en eksplosion inden for slutbruger-udstyr og skal samtidig håndtere en stor udfordring i at opfyldet behovet for real-tidsfølsomme applikationer til kommunikation, blandt andet video konference," siger Nicolas De Kouchkovsky, CMO hos Alcatel-Lucent's Enterprise-forretning. "Det er ikke længere tilstrækkeligt bare at løse problemet med øget båndbredde. Vores OmniSwitch 10K imødekommer udfordringerne med intelligent styring af de tilgængelige ressourcer og applikationer gennem en forenklet netværksarkitektur og dynamisk styringstaktik."

Application Fluent Networks
Som led i lanceringen af OmniSwitch 10K, afslører Alcatel-Lucent også Application Fluent Network, som er næste generation af produkter til netværksinfrastruktur. Application Fluent Network tilbyder slutbrugerne leverance af realtids-applikationer i høj kvalitet sammen med forenklet administration af IT og netværk. Dette er opnået gennem en forenkelt og fleksibel netværksarkitektur med indbygget sikkerhed.

For at øge slutbrugernes effektivitet rummer Application Fluent Network også automatisk kontrol til at justere leveringen af applikationer baseret på profiler, taktikker og indhold. Application Fluent Network byder også på strømlinet drift gennem automatiseret forsyning og lavt energiforbrug.

"Virtualisering, cloud computing og et voksende udbud af udstyr, som dukker op på netværket, skaber en ny og kompleks verden, når man skal levere applikationer," siger Mark Fabbi, der er vice president hos Gartner. "Der er behov for et udjævnet netværk, der er designet til at være fleksibelt og enkelt at administrere. Det væsentligste er, at virksomheder er nødt til at levere applikationer i høj kvalitet, som tilpasser sig brugeren, applikationen og udstyret, der er i brug."

Yderligere oplysninger:
Peter Fink, administrerende direktør for Alcatel-Lucent i Danmark, mobil: +45 40 56 88 10
Tore Evensen, chef for marketing og kommunikation i Norden og Baltikum, tlf. +47 671 88 581

---

Related stories
Isocore og Ixia godkender Alcatel-Lucent's 100 Gigabit Ethernet service routing

Om Alcatel-Lucent
Alcatel-Lucent (Euronext Paris og NYSE:ALU) er den betroede partner for serviceudbydere, virksomheder, strategiske brancher som forsvar, energi, sundhed og transport samt offentlige virksomheder verden over. Alcatel-Lucent tilbyder løsninger, der leverer services inden for tale-, data- og videokommunikation til slutbrugere. Koncernen er førende inden for faste, mobile og konvergente bredbåndsnet, IP-teknologier, applikationer og tjenester, og udnytter den enestående tekniske og videnskabelige ekspertise i Bell Labs, som er blandt de største innovationskraftcentre i kommunikationsindustrien. Alcatel-Lucent er en lokal partner med en global rækkevidde i kraft af virksomheder i mere end 130 lande. Desuden har koncernen den mest erfarne globale serviceorganisation i branchen. Alcatel-Lucent havde i 2009 en omsætning på 15,2 milliarder euro og er registreret i Frankrig med hovedkontor i Paris.

For yderligere information, besøg Alcatel-Lucent på Internet: http://www.alcatel-lucent.dk, læs de seneste kommentarer på Alcatel-Lucent's blog http://www.alcatel-lucent.com/blog og følg os på Twitter: http://twitter.com/Alcatel_Lucent.

Relevant information

http://www.alcatel-lucent.dk


Pressekontakt


Firma

Alcatel-Lucent Denmark
Islands Brygge 43
K-2300 København S, Danmark

  +47 671 88 581

http://www.alcatel-lucent.dk

Modtag nyheder fra Alcatel-Lucent Denmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater