Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/05-09   -   Pressemeddelelse

Alka er nummer 21 i Europa

Alka hører til blandt Europas bedste arbejdspladser. Det fremgår af den nyeste europæiske undersøgelse af arbejdsglæde. Undersøgelsen er gennemført af Great Place to Work® Institute, og bygger på besvarelser fra flere end 285.000 medarbejdere på 1.350 arbejdspladser i 16 europæiske lande.

Alle arbejdspladser, der deltager, skal uddele et spørgeskema til op til 400 tilfældigt udvalgte medarbejdere. For at deltage i undersøgelsen skal arbejdspladserne desuden udfylde en såkaldt Kulturprofil, som vedrører arbejdspladsernes HR politikker og praksisser.

I den samlede vurdering lægges størst vægt på medarbejdernes mening om arbejdspladsen, som indgår med 2/3 i den samlede vurdering.

Medarbejdernes holdninger

"Man tænker jo ikke til hverdag over, at man er blandt Europas bedste virksomheder. Men jeg er glad for den flotte placering og stolt. Jeg er allermest glad for, at det er medarbejdernes oplevelse af deres arbejdsplads, der er blevet målt - og ikke ledelsens skønmaleri," siger Alkas administrerende direktør, Jens Bærentsen.

Ifølge Great Place to Work Institute er danske arbejdspladser traditionelt godt repræsenteret på listen med Europas 100 Bedste Arbejdspladser, men tallet i år er rekord stort. Den adminstrenede direktør Kim Møller vurderer, at tilstedeværelsen af en høj grad af social kapital udtrykt som tillid mellem ledelse og medarbejder bringer os lettere gennem krisen end tilfældet er i andre lande.

"I undersøgelsen evaluerer vi tillidsforholdet mellem medarbejdere og ledelse, herunder hvor godt ledelsen informerer og involverer medarbejderne, hvorvidt ledelsen viser medarbejderne oprigtig interesse, og hvorvidt medarbejderne behandles retfærdigt uanset stilling, køn, alder etc. Og her er vi qua Danmarks typisk meget egalitære kultur nok lidt forud på points", siger Kim Møller.

Første gang Alka deltager

Medarbejderne i Alka har organiseret en arbejdsgruppe, der aktiv har fulgt deltagelsen i konkurrencen. Det er første gang, at Alka er med.

"Vi er super stolte over vores placering. Alle ansatte har i fællesskab udarbejdet et slogan der hedder: Alka vinder, når vi sammen fortsat skaber et unikt sted at være kunde og medarbejder. Med en 21. plads i Europa, føler vi virkelig, at vi er godt på vej," siger Gitte Frantsen på vegne af medarbejdernes arbejdsgruppe.

Se top 50 listen

Relevant information

http://www.alka.dk


Pressekontakt


Firma

Alka Forsikring
Engelholm Allé 1, Høje Taastrup
2630 Taastrup, Danmark

  43 58 59 11
  43 58 58 20

http://www.alka.dk

Modtag nyheder fra Alka Forsikring på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire