Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/09-10   -   Pressemeddelelse

Aller Media styrker digitalt kongestof og gossip

Aller Media styrker kendis- og kongestoffet på nettet. Kigind.com bliver en sektion på seoghoer.dk og billedbladet.dk får en endnu skarpere kongelig profil. Målet er 650.000 unikke brugere om måneden på de to sites indenfor en 2-årig periode.

København, den 24.september 2010 - Som led i en generel omprioritering af den digitale portefølje, så der fremover satses mere på de sites, hvor visningerne kan omsættes til indtjening, styrker Aller Media nu stoffet om de kendte og kongelige på nettet. Det sker ved at kigind.com bliver en del af seoghoer.dk med det formål at skabe en endnu stærkere trafikmotor til hele virksomhedens digitale portefølje.

"Med sammenlægningen skaber vi et site, der er endnu stærkere rent redaktionelt, fordi nyheder om både danske kendte og de hotteste Hollywood-navne vil supplere hinanden og skabe en kraftigere nyhedsstrøm på sitet. Vi har en klar forventning om, at såvel brugernes engagement som antal sidevisninger vil stige kraftigt, blandt andet fordi vi også tilføjer nye spændende elementer til sitet," siger udgiverdirektør i Aller Media A/S Per Ingdal.

Analyser har vist, at der er forholdsvis lille dobbeltdækning mellem seoghoer.dk og kigind.com, og Aller Media forventer derfor, at sammenlægningen vil få trafikken til at stige yderligere. Målsætningen er at øge antallet af unikke brugere til omkring 400.000 om måneden indenfor 2 år.

Billedbladet.dk, der i forvejen er Danmarksmester i kongestof, vil fremover have en endnu skarpere royal profil. Redaktionen vil opprioritere billedgallerier og nyhedsflowet generelt, og billedbladet.dk's position som Danmarksmester i breaking news på kongelige begivenheder skal udnyttes yderligere. Det forventes, at billedbladet.dk vil have op imod 250.000 unikke brugere om måneden i løbet af 2 år.

"Samlet bliver seoghoer.dk og billedbladet.dk Danmarks absolut stærkeste underholdningspakke på nettet, og med hver sin skarpe redaktionelle profil vil de supplere hinanden og dække danskernes behov på nettet for nyheder om de kendte og kongelige," siger Per Ingdal.

Relevant information

http://www.aller.dk


Pressekontakt


Firma

Aller Media A/S
Havneholmen 33
1561 København V, Danmark

  28307006

http://www.aller.dk

Modtag nyheder fra Aller Media A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater