07/10-10
-
Pressemeddelelse
Nu kommer de - Primetime Kvinderne!
Et helt ny bevægelse for kvinder i alderen 40+ er startet, og på bare en måned har initiativet, som er døbt "Primetime Kvinder", allerede fået knap 2.500 positive tilkendegivelser på Facebook. Primetime Kvinder vil gennem en række initiativer sætte fokus på den ungdomsdyrkelse og aldersfascisme, der i dag dominerer mediebilledet - en dominans der ikke står mål med den indflydelse og købekraft, som kvindegruppen er i besiddelse af.
Kvinder i alderen 40+ er mere sunde, stærke, veluddannede og velstillede, end de nogensinde har været før. Men på trods af kvindegruppens voksende størrelse og øget indflydelse i samfundet er kvinderne i 40'erne, 50'erne og 60'erne kraftigt underrepræsenteret i mediebilledet. Det har udgiverdirektør Pernille Aalund sammen med en række redaktører og chefredaktører besluttet at gøre noget ved, og sammen stiftede de for en måned siden Facebook-siden Primetime Kvinder, der på rekord tid har fået 2.500 tilhængere og skabt livlig debat på sidens "Væg".
"Det er helt overvældende så stor opbakning, vi har fået til vores projekt - men det illustrerer jo meget godt, at der et enormt behov, for at modne kvinder kommer på dagsordenen. Når kvinder bliver ældre, er vi hverken fyrre, fede eller færdige, men er mere aktive og har mere lyst til livet end nogensinde før. Det er på tide at medierne, virksomhederne og samfundet får øjnene op for, at aldersbegrebet er i hastig forandring - for det altså også os, der sidder på pengekassen i de fleste husholdninger," siger Pernille Aalund.
Kvinderne bestemmer over formuen
I Danmark ligger 75% af den private formue hos den del af befolkningen, som er over 50, og samtidigt viser amerikanske undersøgelser, at kvinderne står bag 80% af alle købsbeslutninger. Danske undersøgelser viser desuden, at de kvinder, som bruger flest penge på mode, er kvinder i alderen 50-60 år.
"Det er modne kvinder på min alder, som holder forbruget i gang - vi bruger flere og flere penge på os selv, og samtidig tager vi stort set også alle købsbeslutninger mht. feriedestinationer, indretning og bilkøb. De virksomheder og medier, som forstår, at vi vil have reklamer, der taler til OS, i medier, som vi kan spejle os i - de får også vores penge," fortæller Pernille Aalund og fortsætter:
"Det er min påstand, at de virksomheder og medier, der først evner at tiltrække kvinder både som forbrugere og medarbejdere, vil klare sig bedst i fremtiden."
Primetime Kvinders Facebook-side, som i øjeblikket får ca. 50 positive tilkendegivelser om dagen, er første initiativ fra gruppen. Snart udkommer også et "Primetime manifest" og i november afholdes det første større egentlige event, som skal udbrede kendskabet til Primetimes Kvindernes budskab. Samtidigt vil Primetime Kvinder også begynde at aktivere det ambassadørkorps af kvinder fra byer over hele landet, som der stadig rekrutteres til.
Se mere på www.facebook.com/Primetimekvinder
Relevant information
http://www.aller.dk