07/10-10
-
Pressemeddelelse
Aller sælger mandeblade til SAB Group ApS
Aller International A/S, der tidligere på året satte mediekoncernens mandeblade til salg, har nu solgt hele porteføljen til SAB Group ApS. Salget inkluderer blandt andet titlerne Rapport, Pige-Special og Express samt de svenske søstermagasiner Lektyr og FibAktuellt.
København, den 7. oktober 2010 - Aller International A/S har solgt datterselskabet G&S International A/S, der udgiver titlerne Rapport, Pige-Special, PS, Tidens Mand og Express samt datterselskabet Baltic Press AB, som udgiver titlerne Lektyr og FibAktuellt, til SAB Group ApS. Rapports chefredaktør siden 1989, Jan Nielsen, indgår i køberkredsen, som forventer at videreføre begge selskaber og de tilhørende blade.
Aller International A/S satte tidligere på året porteføljen af mandeblade til salg som en del af en større strategisk fokusering på mediekoncernens primære forretningsområder. Bladene har på trods af en kraftig oplagsnedgang siden storhedstiden i 70'erne og 80'erne hvert år givet et samlet overskud.
For yderligere information kontakt venligst:
Katinka Aller
Overdirektør Carl Allers Etablissement A/S
Bestyrelsesformand Aller International A/S
Tlf.: +45 72 34 29 00
Jan Nielsen
Chefredaktør Rapport
SAB Group ApS
Tlf.: +45 20 68 64 44
OM Carl Allers Etablissement A/S
Carl Allers Etablissement A/S blev stiftet i 1873 i København af Carl Julius Aller og hustru Laura. I 1874 begyndte man udgivelsen af Nordisk Mønster Tidende (blev senere til Femina), og i 1877 kom det første nummer af Illustreret Familie Journal. Carl Allers Etablissement A/S begyndte allerede tidligt at udgive blade både i Norge og Sverige. Svenska Aller AB blev grundlagt i 1894 fulgt af Norsk Aller A/S i 1897. I 1992 påbegyndtes virksomhed i Finland med stiftelsen af Aller Julkaisut OY. I dag fremstår Carl Allers Etablissement A/S som moderselskab for en moderne og effektiv mediekoncern, der med et ugentligt oplag på ca. 2,9 mio eksemplarer er den førende udgiver af ugeblade i Norden.
Carl Allers Etablissement A/S (CVR-nr. 43 32 64 14), der har hjemsted i København, er moderselskab i en koncern omfattende følgende datter-virksomheder (delkoncerner):
Aller Media A/S, København (www.aller.dk) 100%
Aller Media Oy, Finland (www.aller.fi) 100%
Aller Media A/S, Oslo (www.aller.no) 100%
Aller Media AB, Helsingborg (www.allersforlag.se) 100%
Aller International A/S, København 100%
Relevant information
http://www.aller.dk