Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/11-10   -   Pressemeddelelse

B.T. og Aller i samarbejde om generation Primetime

Aller Media har indgået et strategisk samarbejde med B.T. omkring Primetime Kvinder, og de to medier vil i fællesskab gennem artikler, klummer og arrangementer sætte fokus på begrebet. På sigt skal det nye partnerskab skabe synergieffekter imellem de to mediers online platforme.

Kvinder fra 40 år og opefter er stærkere, rigere, mere veluddannede, mere aktive og sundere end nogensinde. De er bare ikke anerkendt som en kommercielt attraktiv målgruppe af virksomheder, reklamebureauer, annoncører og mediebureauer, selvom de i dag er en af samfundets mest købedygtige grupper, der tager 80 pct. af alle købsbeslutninger. Derfor sætter B.T. og Aller media nu i fællesskab fokus på målgruppen, som er døbt Primetime Kvinder af den amerikanske marketing-guru Marti Barletta.

"Vi ved at 75 pct. af hele den private formue administreres af danskere, der har passeret de 50 år, og denne gruppe bliver bare større og større. Derfor er det også her, at fremtidens vækst og forbrug kommer til at ligge. Det vil B.T. gerne være med til at sætte fokus på, og gennem samarbejdet med Aller, kan vi styrke vores redaktionelle indhold til målgruppen, som ligesom alle andre også vil tales til i øjenhøjde," fortæller Peter Brüchmann, ansvarshavende redaktør B.T.

Faste søndagsklummer
I første omgang betyder partnerskabet, at B.T.s læsere hver søndag kan læse en klumme, der sætter fokus på begrebet. Klummeskribenterne er et miks af kendte kvinder fra målgruppen, der skriver omkring emner som forbrug, karriere, familie, kærlighed, familie og de muligheder, man har som kvinde i 40'erne, 50'erne og 60'erne.

"Vi er i utroligt glade for det nye partnerskab med B.T. Vi kan fra vores mange forskellige brands levere relevant indhold omkring emnet, og B.T. kan med deres mange læsere på både print og online levere enestående synlighed. På B.T.s platform vil vi ud fra egne erfaringer perspektivere og debattere alle tænkelige succesoplevelser og problemstillinger, en Primetime kvinde kan støde på," fortæller Pernille Aalund, udgiverdirektør Aller Media A/S og fortsætter:

"Vores mål er at øge kendskabet til Primetime Kvinder, og åbne virksomheder, mediebureauer og annoncørernes øjne for en kommercielt meget attraktiv målgruppe, som mangler et sted at bruge deres penge. Primetime kvinder vil have brands, som udstråler høj kvalitet og respekterer modenhed. Hvis de gør det, skal vi nok købe deres produkter."

De to medier har fællestræk, når det gælder målgruppe og redaktionelt indhold, og derfor giver samarbejdet god mening i forhold til både sag og forretning, understreger B.T. og Aller.

Primetime Kvinder startede som en Facebook gruppe den 9. september 2010 og har i dag flere end 5.000 fans. Du kan deltage og følge med i debatten på www.facebook.com/Primetimekvinder.

Relevant information

http://www.aller.dk


Pressekontakt


Firma

Aller Media A/S
Havneholmen 33
1561 København V, Danmark

  28307006

http://www.aller.dk

Modtag nyheder fra Aller Media A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater