30/11-10
-
Pressemeddelelse
Ny chefredaktør - Nyt IN!
15. januar tiltræder Anne Absalonsen som ny chefredaktør for IN
Anne Absalonsen er 42 år, uddannet journalist og har tidligere bl.a. været chefredaktør på Dansk Daily samt redaktør på ESTHETIQUE og gennem årene skrevet for blandt andre ELLE, DANSK, SKØN, ILLUMist, I Form m.fl.
"Anne Absalonsen har meget på hjertet. Ikke mange har et så indgående kendskab til, hvad den stærke voksne kvinde brænder for. Anne har ganske enkelt formatet til at fortsætte udviklingen på IN, sætte fokus på de interesseområder, som blandt andet kendetegner Primetime Kvinderne - de ved, hvad de vil, hvor de vil hen, og så er de ikke mindst nysgerrige. Det er ganske enkelt cool at være voksen, og Anne ER cool! En kvinde med ben i næsen og fødderne solidt plantet i jorden, sikker sans for mode, flair for den gode historie og et sprudlende engagement," fortæller udgiverdirektør i Aller Media Pernille Aalund.
"Respekt er kodeordet! Jeg vil give drømme og ambitioner form, sætte billeder på, hvor lækre, kloge og cool IN's kvinder er. MEN, det skal ske uden at give baghjul til dem i 30'erne. IN skal sikre et positivt fremtidssyn, hvor kvinder på vej mod de fyrre også er med til at gøre det for fedt at være voksen," siger Anne Absalonsen.
Valget af Anne Absalonsen er truffet i samarbejde med nuværende chefredaktør Camilla Lindemann, således at stafetten til den magasinsucces, hun selv var med til at starte for snart 25 år siden, kan udvikles under en anden stærk kvindeprofil.
Relevant information
http://www.aller.dk