Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/01-11   -   Pressemeddelelse

Aller Media med vind i sejlene

Aller Media A/S har klaret sig godt igennem krisen og leverer et solidt resultat for regnskabsåret 2009/2010. Det viser årsregnskabet, som mediegiganten offentliggør i dag. En omfattende strømlining af virksomheden i 2009 har båret frugt, og driftsresultatet viser en fremgang på hele 143 mio. kr.

Aller Media A/S leverer igen et solidt årsregnskab efter et udfordrende år i 2009, som var præget af et presset mediemarked, restruktureringer og investeringer i nye forretningsområder. Strømliningen af organisationen har båret frugt, og Aller Media har formået at forbedre lønsomheden i hele forretningen. Det har givet et driftsresultat på 121,9 mio. kr. og et resultat før skat på 142,6 mio. kr. Foruden restruktureringer har salget af det tidligere hoveddomicil i Valby bidraget positivt til bundlinjen. Den samlede omsætning for regnskabsåret endte som året før på knap 1,3 mia. kr.

Aller Medias administrerende direktør Pål Thore Krosby er meget tilfreds med årets resultat, som er langt bedre end 2009.

"Jeg er meget stolt over, at vi har formået at hæve lønsomheden i alle vores forretningsområder med en markant effekt på bundlinjen. Ugebladene og magasinerne er stadig vores kerneforretning, men også det digitale forretningsområde og gratismagasinerne har haft betydelig fremgang. Det betyder, at vi i dag er tilbage på sporet, hvor vi kan udvikle os strategisk i forhold til nye forretningsmodeller, og samtidig har vi en langt mere fleksibel og effektiv organisation, der hurtigere end tidligere kan tilpasses mediemarkedet."

Dertil fremhæver Pål Thore Krosby, at det nye domicil på Havneholmen har bidraget til en positiv udvikling af organisationen og samarbejdet på tværs af redaktioner og afdelinger samt mere effektive arbejdsgange og bedre forretningsprocesser.

Aller Media, som i dag er suverænt størst på ugebladsmarkedet i Danmark, har et mål om at fastholde samme positive resultat i det kommende regnskabsår.

"Vi har et godt drive i hele virksomheden og er godt rustet til dagens konkurrencesituation, men der er ingen tvivl om, at markedet kontinuerligt bliver mere udfordrende," siger Pål Thore Krosby.

Samtidig vil virksomheden som en del af strategien fortsat afsøge mulighederne for nye indtægtskilder inden for både print og digitale medier.

"Vi har modet og fundamentet til at udvikle og afprøve nye indtægtsmuligheder - også gerne i samarbejde med andre medieaktører. Vi har nu igen en meget velfungerende forretning, og det betyder, at vi kan tillade os at overveje alle muligheder," afslutter Pål Thore Krosby.

Aller Media A/S årsregnskab for 2009/2010 løber fra den 1. oktober 2009 til den 31. september 2010.

---

For yderligere information kontakt venligst:

Pål Thore Krosby
Administrerende direktør
Aller Media A/S
72 34 20 00

Relevant information

http://www.aller.dk


Pressekontakt


Firma

Aller Media A/S
Havneholmen 33
1561 København V, Danmark

  28307006

http://www.aller.dk

Modtag nyheder fra Aller Media A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater