27/06-11
-
Pressemeddelelse
Stinne Bjerre bliver ny chefredaktør for Søndag
1. november tiltræder redaktionschef Stinne Bjerre som ny chefredaktør for SØNDAG. Det sker i forbindelse med, at bladets nuværende og mangeårige chefredaktør Johnny Johansen går på pension.
København, den 27. juni 2011 - Stinne Bjerre (49), der er uddannet journalist, har siden 2005 været redaktionschef på SØNDAG, og har tidligere været chefredaktør på kvindemagasinet Damernes Verden og Idé-Nyt.
SØNDAG, der er målrettet kvinder i alderen 40+, er et af de få blade på markedet, der trodser den generelle nedgang i læser- og oplagstal. Ifølge Per Ingdal, udgiverdirektør Aller Media, skal Stinne Bjerre fortsætte den positive udvikling, som SØNDAG har haft overfor denne attraktive målgruppe - de såkaldte PrimeTime Kvinder.
"Stinne Bjerre har sammen med Johnny Johansen skabt det SØNDAG, vi kender i dag. Hun har senest været den store drivkraft i arbejdet med at forny brandets indhold og position på markedet overfor læsere, brugere og annoncører - et stykke arbejde, der har resulteret i flotte resultater på alle fronter i et meget konkurrencepræget marked.
Jeg har meget stor tillid til, at SØNDAG med Stinne Bjerre i spidsen vil forsætte de gode takter. Ingen kender bladet bedre end Stinne, og hun vil fortsætte arbejdet med at positionere SØNDAG som Aller Medias PrimeTime kvindeblad. Jeg forventer, at dette fremover vil medføre en positiv udvikling for brandet såvel på print som i alle andre kommercielle sammenhænge," udtaler Per Ingdal.
For yderligere information kontakt venligst
Per Ingdal
Udgiverdirektør
Aller Media A/S
Tlf.: 72 34 20 00
Om Aller Media A/S
Aller Media A/S er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden med et samlet ugentligt oplag på omkring 3,2 mio. eksemplarer, og hver uge læser mere end 2 mio. danskere et af Allers mere end 20 blade og magasiner i Danmark. Allers markedsandel på ugeblade er 73 pct. og 24 pct. på magasiner. Sideløbende med blad- og magasinproduktion bevæger Aller Media sig over på nye medieplatforme for blandt andet at møde læserne på nettet og mobilen. Aller har ca. 564 ansatte i Danmark. For yderligere information se www.aller.dk
Relevant information
http://www.aller.dk