12/01-12
-
Pressemeddelelse
Familie Journal får egen magasinserie - første nummer er på gaden i dag.
Tiden står bestemt ikke stille på Familie journal, og med starten på dette nye år, er de klar til at sende deres egen magasinserie på gaden. Med dette nye initiativ vælger Familie Journal at tage nogle af læsernes yndlingsemner og pakke dem lækkert ind i magasinformat.
Magasinerne får undertitlen: 'Det bedste fra Familie Journal' og byder på skift på indhold som håndarbejde, have, mad og noveller og nye titler som bl.a. "Mormor mad" og "Haven i børnehøjde". Det første magasin udkommer i dag, og vil være en samling af læsernes egne historier under titlen "Skæbner fra virkelighedens verden".
"Vi er stolte over at kunne give vores læsere en udvidet læseroplevelse med de nye magasiner. Vi lytter meget til vores læsere, og vi ved hvad deres yndlingsemner er. Min ugentlige telefontid, hvor læserne kan ringe ind, har lært mig, at det er deres blad, og det er vi meget opmærksomme på. Vore emneområder i de nye udgivelser er nøje udvalgt, så de passer til vores læsere, siger chefredaktør for Familie Journal, Anette Kokholm.
Magasinerne bliver på knap 100 sider og kommer til at koste 49,95.
For yderligere information kontakt:
Chefredaktør på Familie Journal
Anette Kokholm, 7234 2200
Anette.kokholm@familiejournal.dk
Om Aller Media A/S
Aller Media A/S er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden med et samlet ugentligt oplag på omkring 3,2 mio. eksemplarer, og hver uge læser mere end 2 mio. danskere et af Allers mere end 20 blade og magasiner i Danmark. Allers markedsandel på ugeblade er 73 pct. og 24 pct. på magasiner. Sideløbende med blad- og magasinproduktion bevæger Aller Media sig over på nye medieplatforme for blandt andet at møde læserne på nettet og mobilen. Aller har ca. 564 ansatte i Danmark. For yderligere information se www.aller.dk
Relevant information
http://www.aller.dk