Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/02-12   -   Pressemeddelelse

Frikvarter gør Aller Media til markedsleder på medier til børn og unge

Ved årsskiftet samlede Aller Media alle børne- og ungdomsmedier i et fælles redaktionelt miljø, og senest er Frikvarter blevet tilføjet i februar, hvilket gør redaktionen til en af Danmarks største børne- og ungeredaktioner.

København, den 13. februar 2012 - Magasinet Frikvarter, der henvender sig til unge i folkeskolen (7.-10. klassetrin) er netop blevet en del af Aller Media, som nu har samlet 7 børne- og ungdomsudgivelser i en fælles redaktion med 25 medarbejdere på Havneholmen. Frikvarter sikrer, at Aller Media nu har titler, der dækker hele børne- og ungemålgruppen fra 7 til 17 år, og ifølge chefredaktør Tina Dines Appelt har Aller Media nu en af landets mest slagkraftige redaktioner til at nå de unge målgrupper.

"Det giver rigtig mange muligheder og fordele at samle alle børne- og ungdomsbrands i en fælles redaktion, og med Frikvarter har vi fået tilføjet en helt unik distributionsmodel, hvor vi når ud til over 1.300 folke- og efterskoler. Det gør os endnu mere attraktive overfor annoncørerne. Dertil giver den redaktionelle størrelse mulighed for at tiltrække de rigtige eksperter og skribenter overfor målgruppen, hvilket er med til at sikre, at vi er dem, der ved mest om de danske børn -og unges livstil, vaner, interesser og forbrug," siger Tina Dines Appelt, chefredaktør Aller Media.

Børne- og ungeredaktionen udgiver udover Frikvarter titlerne Story, Street Boys, TOPModel, Panini-produkter, Det Store Frikvarter og Vi Unge. Specielt Vi Unge, der henvender sig til piger i alderen 12-17 år, har en helt unik position i målgruppen og oplever fremgang på både print og digitalt. De mange produkter og platforme giver Aller Media en meget stærk print -og onlinemodel, der fremadrettet er både konkurrencedygtig og gearet til at omfatte endnu flere titler.

"På redaktionen har vi et meget produktivt set-up, hvor vi kan bruge både indhold og koncepter på tværs af mange forskellige platforme. Det betyder også, at vi hurtigt og uden større investeringer kan lancere nye produkter eller tjenester til målgruppen. Set i lyset af at de unge ofte ændrer medievaner og er meget hurtige til at tage ny teknologi i anvendelse, er friheden til hurtigt at udvikle nye kreative og innovative løsninger ekstremt vigtig," siger Tina Dines Appelt.

Ifølge Tina Dines Appelt bidrager bredden i Allers børne- og unge udgivelser til, at læserne kommer ind i huset meget tidligt, og de kan helt naturligt overtages af andre udgivelser i takt med, at de bliver ældre. Dermed bidrager det styrkede ungefokus også til at rekruttere nye læsere og brugere til Allers voksenmedier, og et fokusområderne fremadrettet er bl.a. at øge samarbejdet med familieugebladene, så mødre og bedstemødre får relevant indhold at dele med børn og børnebørn.

###

Om Aller Medias børne- og ungdomsunit
Aller Medias nyetablerede Børne- og ungdomsunit har samlet nogle af Danmarks førende ungdomsbrands i en stærk unge-redaktion med 25 medarbejdere. Enheden består af Danmarks største pigeblad, Vi Unge, som læses af hver tredje danske teenagepige, Frikvarter, som når ud til 1.300 folkeskoler i Danmark, Vi Unges lillesøster Story, Danmarks eneste drengeblad, Street Boys samt opgavehæftet Det Store Frikvarter og de populære Panini-kort og- album. Det er en redaktion i vækst og med stor viden om børn og unges livsstil, interesser og forbrugsvaner i Danmark. Vi når ud på alle platforme og er der, hvor de unge er.

Relevant information

http://www.aller.dk


Pressekontakt


Firma

Aller Media A/S
Havneholmen 33
1561 København V, Danmark

  28307006

http://www.aller.dk

Modtag nyheder fra Aller Media A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater