Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/03-10   -   Pressemeddelelse

God sortering har givet rekord i genbrug

Kunderne på Amagerforbrændings otte genbrugspladser kan godt være stolte. Ny opgørelse viser, at de har sørget for, at mere end 80.000 ton affald er blevet sendt til genanvendelse sidste år.

Tomme konservesglas, haveaffald eller en ødelagt cykel. Det er bare nogen af de ting, som kunderne afleverer på genbrugspladsen. Her tager genbrugsvejlederne i mod og hjælper med til, at affaldet kommer i de rigtige containere, så det kan blive kørt til genanvendelse til fordel for miljøet.

- Et godt eksempel er papir og pap. En søndagsavis kan blive til tre hele køkkenruller, når den bliver afleveret til genbrug. På den måde kommer vi både af med affaldet og sparer de træer, der skulle have været fældet for at lave nyt papir, fortæller projektleder Helena Nielsen fra Amagerforbrænding.

73 % bliver sendt til genanvendelse
En frisk opgørelse fra genbrugspladserne viser, at der i 2009 blev afleveret mere end 110.000 ton affald af næsten en million kunder. Hele 73% af affaldet blev sendt til genanvendelse til nye materialer. Det er en stigning på en procent i forhold til sidste år og ny rekord.

- En procent lyder måske ikke af meget. Men vi ligger generelt højt i statistikken over genanvendelse, så det er en procent, vi virkelig har arbejdet for. Samtidig steg genanvendelsesprocenten også en procent året inden, fortæller Helena Nielsen og fortsætter:

- I 2008 blev det en regel, at affald på genbrugspladsen skulle afleveres i klare sække. Det tror vi har gjort en forskel, fordi affaldet bliver sorteret lidt bedre, når man kan se, hvad der er i posen. Samtidig er det i høj grad vores genbrugsvejlederes gode vejledning, der gør det nemt for kunderne at sørge for den bedst mulige sortering. Så stor ros til både genbrugsvejlederne og kunderne.

For yderligere oplysninger kontakt:
Projektleder Helena Nielsen på telefon 3268 9355
Kommunikationsmedarbejder Julie Bauer Larsen på telefon 5149 0512

Billeder af genbrugspladsen til download findes på www.amfor.dk i presserummet.

Amagerforbrænding har otte genbrugspladser, som indsamler affald til miljørigtig behandling. I 2008 blev der indsamlet mere end 118.000 ton affald til genanvendelse (72 %), forbrænding med energiudnyttelse (25 %) eller deponering på miljøsikker losseplads (3 %).

Relevant information

http://www.amfor.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Amagerforbrændring
Kraftværksvej 31
2300 København S, Danmark

  51 49 05 12

http://www.amfor.dk/

Modtag nyheder fra Amagerforbrændring på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater