05/11-12
-
Pressemeddelelse
Forfattere strømmer til NewPub, der fylder 1 år den 8. november
Forfattere med blik for fremtidens publiceringsmuligheder er strømmet til NewPublishing-bevægelsen. De mødes landet over til små netværksmøder den 8. november - og træffes også på bogmessen.
New Publishing, NewPub-bevægelsen samler alle, der er interesserede i at dele viden, erfaringer og spørgsmål om nye publicerings- og forretningsmuligheder, med henblik på at sikre forfattere de bedst mulige erhvervsbetingelser.
Den 8. november er det et år siden, NewPub så dagens lys, da 100 mennesker mødtes til det første NewPub-træf på Frederiksberg. Kort efter blev et lige så velbesøgt arrangement holdt i Aarhus, og gruppen NewPub, der foreløbig har fundet et onlinemødested på facebook, rundede forleden torsdag den 1. november de 500 første deltagere.
- Denne hurtige tilstrømning viser, at vi ramte et meget udtalt behov for at finde ligesindede at udveksle viden og erfaringer med, om alt det nye, der er muligt for forfattere og udgivere, siger de to stiftere, Abelone Glahn og Karsten Pers, der båder udgiver bøger selv og driver hver deres forlag.
- NewPub-gruppen er blevet en skattekiste af nyttig viden, af spørgsmål og svar, af gode links og af debatindlæg, der vender hele bogbranchen, som i disse år er i en meget turbulent udvikling, siger Abelone Glahn, der for ganske nylig selv udgav bogen Tvillingetips, og som bag sig har et langt forfatterskab af bøger til selvstændige.
- Vi betragter NewPub som det sted, hvor man i dag får den mest nyttige information hurtigt, og hvor man kan spørge og få højt kvalificeret svar fra gruppen. Et helt uvurderligt redskab for dem, der kaster sig ud i bogbranchen, og som søger andre veje end de allerede nedtrampede, supplerer Karsten Pers, der blandt andet udgiver bestselleren Babykalenderen, og som også underviser i at skrive bøger.
NewPub blev stiftet af de to, fordi de savnede et forum for dem, der ville udnytte de mange nye forretningsmuligheder, som internettet byder på. Gruppen tæller såvel kendte skønlitterære som faglitterære forfattere, forfattere-in-spe, oversættere, designere, repræsentanter fra de store forlag såvel som fra dem, der foreløbig kun har udgivet én bog, e-udgivere, skribenter og andre fra bogbranchen.
NewPub er på ingen måde konkurrent til de organisationer, der i forvejen samler forfattere og udgivere, men ser sig selv om supplement. Det afspejles også i jubilæet, som helt i tråd med, hvordan det ellers foregår i NewPub, holdes forskellige steder i landet, hvor nogle af deltagerne helt frivilligt samler interesserede for at møde også offline.
Jubilæet markeres torsdag den 8. november
I København i Dansk Forfatterforenings lokaler i Strandgade kl 19.00
På Falster i Maglebrænde Gamle Skole, nær Stubbekøbing kl 19.00
På Fyn i Restaurant Holger H., Havnegade 2 A i Nyborg, kl. 19.00
I Hobro - stedet annonceres senere, kl 19.00
Flere arrangementer kan ses på facebook gruppen under Begivenheder:
https://www.facebook.com/groups/newpub/events/
På Bogmessen i Bella Center taler både Abelone Glahn, Forlaget Amedia, og Karsten Pers, Forlaget Mondo, på Saxo Publish's stand om det at leve af at udgive sine egne bøger, og om det at samle grupper omkring ens bog, længe inden bogen er udkommet.
Yderligere oplysninger: Karsten Pers 4052 5601
eller Abelone Glahn 2425 4852
Relevant information
http://www.amedia.dk
Firma
Amedia Forlag
Fjendstrupvej 2
4850 Stubbekøbing ,
Danmark
54490049
21430778
http://www.amedia.dk