28/04-10 - Pressemeddelelse

Iraks civile lever i frygt

Civile irakere lever i frygt for bevæbnede grupper, som de irakiske myndigheder intet kan stille op over for. Det fastslår Amnesty i en ny rapport, og organisationen fraråder samtidig de europæiske regeringer at tvangsudsende irakere til det krigshærgede land. I rapporten fremhæver Amnesty eksempler på, at hjemsendte irakere er blevet forfulgt og chikaneret af myndighederne.

Usikkerheden om hvornår en ny irakisk regering bliver dannet har ledt til en stigning i drab og overfald. Alene i den første uge af april blev over 100 civile irakere dræbt.

I en ny rapport "Iraq: Civilians Under Fire" beskriver Amnesty de overgreb, som irakiske civile udsættes for, og hvordan kvinder, menneskerettighedsaktivister, journalister, homoseksuelle, religiøse og etniske mindretal samt internt fordrevne risikerer forfølgelse og overgreb af bevæbnede grupper.

Situationen for Iraks civile er langt fra stabil og de irakiske myndigheder formår ikke at beskytte sårbare grupper eller stille de ansvarlige for overgreb til regnskab. Amnesty finder det bekymrende, at den danske regering i lyset af de mange overgreb og drab stadig finder det forsvarligt, at udsende irakere med tvang. Så sent som i fredags blev en irakisk familiefar tvangsudsendt af de danske myndigheder. Han måtte efterlade en gravid kone og et barn på halvandet år i Danmark. Amnesty finder det også bekymrende, at de danske myndigheder ikke har overblik over, hvor de afviste irakere befinder sig, og om hvorvidt de har været udsat for menneskerettighedskrænkelser.

De udviste irakere er nemlig også en sårbar gruppe. I rapporten kommer Amnesty med eksempler på, at irakere der tvangsudsendes til Irak efter asylafslag, enten bliver udsat for overgreb eller lever i frygt for overgreb. Et af eksemplerne er fra februar 2009, hvor Mushin, en tidligere tolk for de internationale styrker, vælger at rejse hjem til Irak efter afslag på asyl fra flere europæiske lande. I Bagdads lufthavn bliver han tilbageholdt og udspurgt om sit ophold i Europa. Han får tæsk, bliver truet med fængsel og tvunget til at udbetale 1.300 dollar, før han bliver løsladt den efterfølgende dag. En måned senere bliver han opsøgt af politiet i sin lejlighed i Bagdad. Han tilbageholdes på en politistation i en uge, hvor han trues med en langvarig fængselsdom og udsættes for mishandling. Han bliver først løsladt, da en amerikansk officer blander sig. I juni 2009 valgte han igen at flygte fra Irak.

Amnesty har talt med flere irakere, der er blevet udvist med tvang efter afslag på asyl af den hollandske regering den 20. marts 2010. Blandt de 35 flygtninge er en 22-årig mand fra Tal Afar, en by nord for Mosul, hvor hundredvis af civile de seneste år er blevet dræbt som følge af sekterisk eller politisk motiveret vold. Den 22-årige sidder stadig strandet i Bagdad og tør ikke vende tilbage til sin oprindelsesby.

"Danmark tvangsudsender udsatte irakere til et land, hvor de risikerer forfølgelse og overgreb på grund af deres køn, etnicitet eller baggrund. Der er ingen monitorering af de hjemsendte irakere og intet overblik over, hvor de befinder sig i dag. Ifølge FN er det Danmarks ansvar at sikre, at de afviste irakere ikke udsendes til overgreb og krænkelser. Men den danske regering lukker øjnene for sit ansvar," siger Ida Thuesen, der er kommunikationschef i Amnestys danske afdeling. Hun fortsætter: "Rapporten understreger endnu engang, hvorfor de europæiske regeringer bør følge UNHCR's anbefalinger og stoppe udsendelserne til det centrale Irak."

Amnesty opfordrer det internationale samfund til at tage konsekvensen af den manglende sikkerhed for civile irakere og stoppe tvangshjemsendelserne, så længe landet er så ustabilt som det er. Flere europæiske regeringer, heriblandt Danmark, tvangsudsender irakere til de farligste egne i landet i direkte modstrid med UNHCR's anbefalinger. Samtidig opfordrer Amnesty de irakiske myndigheder til at forbedre sikkerheden for landets civile. Det bør bl.a. ske ved at efterforske overgreb og drab og afvæbne militante grupper. Amnesty anbefaler også, at civile irakeres religiøse tilhørsforhold slettes fra deres identitetskort, idet denne information ofte misbruges af militante grupper.