07/10-10 - Pressemeddelelse

Barfoed har ikke løst opgaven

Justitsministerens redegørelse om den danske terrorlovgivning forsømmer fuldstændig at vurdere konsekvenserne for borgernes retssikkerhed. Det er en ren og skær opremsning af terrorreglerne, og den fortæller ikke, hvor meget PET's udvidede beføjelser til at aflytte borgerne og indhente personlige oplysninger er blevet anvendt siden 2002. "Dermed er vi ikke kommet ét skridt videre i debatten om forholdet mellem sikkerhed og rettigheder i et retssamfund", lyder det fra Amnesty International.

Den længe ventede redegørelse om den danske terrorlovgivning giver desværre ikke offentligheden bedre forudsætninger for at drøfte konsekvenserne af de udvidede beføjelser, som politi og efterretningstjenester har haft siden 2002. Redegørelsen er alene en faktuel gennemgang af de instrumenter, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har fået som del af terrorberedskabet - herunder udvidet adgang til at overvåge borgerne. Redegørelsen konstaterer, at de udvidede beføjelser til hemmelige aflytninger og ransagninger - og den svækkede domstolskontrol - har lettet PET's arbejde, og at der ikke er grund til at justere reglerne.

Men dermed svigter regeringen ifølge Amnesty International sin pligt til at give terrorlovene et kritisk eftersyn, så de meget vidtgående indgreb i borgerrettighederne bliver sat i forhold til den traditionelle og alment anerkendte retstilstand, der var gældende før terrorangrebet i 2001. Amnesty International er også uforstående overfor, at Justitsministeriet alene har spurgt Rigsadvokaten, PET og Rigspolitiet om, hvorvidt de udvidede beføjelser og svækkelsen af domstolskontrollen har lettet politiets praktiske arbejde. De har ikke forhørt sig om nødvendigheden af det eller om mulige alternativer i forhold til terrorbekæmpelse. Domstole, advokater og organisationer er ikke blevet hørt.

"Det er indlysende, at spørger du PET, Rigspolitiet og Rigsadvokaten, om de har anvendt deres nye beføjelser fornuftigt, så svarer de ja", siger generalsekretær Lars Normann Jørgensen. "Og spørger du PET, om det sparer tid, at de ikke skal i retten for at hente en dommerkendelse til at aflytte ikke-mistænkte personer i en terrormistænkts omgangskreds, så svarer de naturligvis også ja. Det er klart, at politiet sparer tid, når man fjerner domstolskontrollen. Men på den måde er der jo megen retssikkerhed, som kræver tid og ressourcer, og det svarer ikke på, hvordan vi sikrer, at vi ikke bevæger os mod vilkårlig overvågning af borgerne. Det svarer heller ikke på, hvordan man sikrer, at borgernes ret til privatliv kun krænkes, hvor der er begrundet mistanke om en trussel mod lov og orden", påpeger Lars Normann Jørgensen.

Noget af det eneste fremadrettede, der er at finde i redegørelsen, er et forslag om at udvide overvågningen af borgerne til også at omfatte deres brug af internet-cafeer, såkaldte hotspots, bibliotekernes internetforbindelser og lignende. Altså mere overvågning og kontrol.

"Justitsministeren har ikke løst opgaven. Han argumenterer med, at de udvidede beføjelser til PET og den svækkede domstolskontrol er nødvendig for, at beskytte borgerne, så de kan færdes mere sikkert. Men ministeren dokumenterer ikke, at den svækkede retssikkerhed har været nødvendig i forsvaret mod terrorisme. Han vurderer ikke, om myndighederne kunne have løst deres opgave lige så godt uden terrorlovene. Dermed er vi ikke kommet ét skridt videre i debatten om forholdet mellem sikkerhed og rettigheder i et retssamfund", siger Lars Normann Jørgensen.

Amnesty International opfordrer politikerne til at gå grundigt til værks i analysen af, hvordan retssikkerheden og respekten for menneskerettighederne kan bringes på fode igen, så vi får etableret en effektiv domstolskontrol og beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

"Det var tydeligt, at politikerne efter terrorangrebet i 2001 ønskede at vise handlekraft og strammede på så mange skruer som muligt. Men det er ulykkeligt, at der ni år senere ikke er antydningen af eftertænksomhed eller det mindste tilløb til en principiel diskussion om, hvordan vi som retssamfund bringer balance mellem ønsket om på den ene side et effektivt anti-terrorberedskab og på den anden side beskyttelsen af borgernes frihedsrettigheder, deres retssikkerhed, deres privatliv og værn mod vilkårlig overvågning", siger Lars Normann Jørgensen.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Ole Hoff-Lund, telefon 26 83 81 84

Amnesty International afholder høring om terrorlovene i et globalt perspektiv på konferencen Amnesty IMPACT i Den Sorte Diamant lørdag den 30. oktober. Blandt deltagerne er Jude Howell fra London School of Economics, der er forfatter til bogen "Counter-Terrorism, Aid and Civil Society: Before and After the War on Terror", og advokaten Ben Wizner fra American Civil Liberties Union (ACLU), der har ført en række retssager i USA i forbindelse med krigen mod terror.