22/12-10 - Pressemeddelelse

Milepæl i kampen mod tvungne forsvindinger

Titusindvis af mennesker over hele verden er gennem årene forsvundet i myndighedernes varetægt - bortført, fængslet, henrettet og skaffet af vejen i hemmelighed uden deres pårørendes vidende. Fænomenet er kendt som "tvungne forsvindinger" og er i strid med international lov, men den 23. december tager verden et skridt på vejen til at stille de ansvarlige til regnskab og sikre retfærdighed for ofrene.

Det sker, når den nye FN-konvention om tvungne forsvindinger træder i kraft, efter at Irak som det 20. land har ratificeret aftalen. Den nye konvention - International Convention for the Protection of All Persons from Enforced Disappearance - skal sikre, at sandheden om tvungne forsvindinger kommer frem i lyset, at forbryderne bliver straffet, og at ofrene og deres pårørende modtager erstatning.

"Det er et vigtigt skridt i kampen for at stoppe tvungne forsvindinger, som påfører en enorm lidelse for ofrene, deres familier og deres lokalsamfund. Men der er stadig lang vej endnu, før vi endegyldigt har udryddet denne grufulde forbrydelse fra vores historie. 90 procent af det internationale samfund mangler fortsat at forpligte sig til at bekæmpe tvungne forsvindinger", siger Salil Shetty, der er international generalsekretær i Amnesty International.

En tvungen forsvinding finder sted, når en person bliver arresteret, tilbageholdt eller bortført af myndighederne, som derefter benægter ethvert kendskab til tilbageholdelsen eller personens opholdssted. Dermed er personen ikke beskyttet af loven, og konsekvenserne kan være alvorlige. Historien er fuld af eksempler på, at de forsvundne bliver udsat for tortur eller mishandling, og i mange tilfælde bliver de likvideret og ligene skjult. Undersøgelser i Argentina anslår, at omkring 30.000 indbyggere forsvandt sporløst under militærdiktaturet i 1976-1983 - nogle blev kastet levende ud fra fly over Atlanterhavet. Mange lande har gennem tiden benyttet sig af bortførelser og tvungne forsvindinger, herunder Rusland, Algeriet, Columbia, Iran, Irak, Pakistan, Marokko, Sri Lanka, Syrien og Tyrkiet. I de senere år har USA som led i krigen mod terror praktiseret forsvindinger, hemmelige fangetransporter, renditions og tilbageholdelser i hemmelige fængsler i strid med international lov. Adskillige europæiske lande har bidraget til de amerikanske fangetransporter og har dermed et medansvar for forsvindingerne.

Samtidig med konventionens ikrafttræden den 23. december oprettes en FN-komite om Tvungne Forsvindinger, som kan modtage klager fra ofre og pårørende, når de nationale myndigheder ikke lever op til deres forpligtelser. Men for at behandle klager kræver det samtykke fra regeringerne, og 13 af de 20 lande, der har ratificeret konventionen, har afvist at give samtykke - inklusive Irak.

"Dermed efterlader de et stort hul i den internationale kamp for at opklare og retsforfølge tvungne forsvindinger. I de kommende år vil Amnesty International føre kampagne for, at alle stater ratificerer konventionen og anerkender komiteens kompetence til at undersøge individuelle klager", siger Salil Shetty.

Konventionen mod tvungne forsvindinger blev vedtaget i FN's generalforsamling i 2006. Siden har følgende 20 lande ratificeret den: Albanien, Argentina, Bolivia, Burkina Faso, Chile, Cuba, Ecuador, Frankrig, Tyskland, Honduras, Irak, Japan, Kasakhstan, Mali, Mexico, Nigeria, Paraguay, Senegal, Spanien og Uruguay. Danmark underskrev konventionen den 25. september 2007, men har endnu ikke ratificeret den.