16/05-11 - Pressemeddelelse

2011 er en historisk mulighed for friheden

I 2010 lød startskuddet til det folkelige oprør i Tunesien, som har bredt sig over hele Mellemøsten og Nordafrika. Verden står med en historisk mulighed for at sikre frihed og demokrati til millioner af undertrykte mennesker i diktaturstater.

De voksende krav om frihed i Mellemøsten og Nordafrika og de sociale mediers gennemslagskraft skaber en historisk mulighed for at styrke menneskerettighederne i lande, der i årtier har været underlagt diktatur og undertrykkelse af ytringsfriheden. Det fastslår Amnesty International i sin årsrapport for 2010, som udkommer få uger før organisationens 50 års fødselsdag.

Afslutningen på 2010 blev startskuddet på det folkelige oprør i Tunesien, og hele regionen balancerer nu på en knivsæg. Resten af verden ser til med en blanding af optimisme over de modige mennesker, der kæmper for demokrati og frihed, og forfærdelse over det brutale svar, de bliver mødt med fra deres regeringer. Samtidig melder selvransagelsen sig blandt de vestlige magter, som i årtier har været med til at holde diktatorerne ved magten og vendt det blinde øje til deres forbrydelser og overgreb.

"50 år efter at Amnesty International begyndte at sætte fokus på undertrykkelse, står verden på kanten af en menneskerettighedsrevolution. Modige mennesker anført af ungdommen står frem og kræver deres rettigheder på trods af kugler, tæsk, tåregas og tanks. Dette mod - kombineret med ny teknologi, som hjælper aktivisterne til at udstille regeringernes undertrykkelse - sender et signal til magthaverne om, at deres dage er talte", siger Amnestys internationale generalsekretær Salil Shetty.

Diktatorernes fald i Tunesien og Egypten har skabt røre i hele verden, hvor der nu lyder kritiske røster fra Azerbaijan til Zimbabwe. Protester bliver arrangeret og koordineret via internet og mobiltelefoner, og brugen af sociale medier til at fremme retfærdighed spreder sig over hele verden. Men selv om der er tegn på en ny vilje til at gøre op med tyranni og undertrykkelse, og selv om den digitale tidsalder lynhurtigt bringer informationer ud til hele verden, så er ytringsfriheden under angreb over hele kloden. Libyen, Syrien, Yemen og Bahrain forsøger at kvæle oprøret ved at dræbe og fængsle fredelige demonstranter, og Kina, Azerbaijan og Iran prøver at forebygge lignende omvæltninger ved at blokere internettet og lukke mobilnetværk.

"Undertrykkerne slår hårdt tilbage, men kravet om politiske og økonomiske rettigheder spreder sig, og råbet om frihed, retfærdighed og værdighed har vokset sig til en global bevægelse, der bliver stærkere hver dag. Det internationale samfund skal gribe muligheden for at skabe forandring og sikre, at 2011 ikke er et forsømt forår for menneskerettighederne", siger Salil Shetty.

Amnesty International Report 2011 dokumenterer, at 89 lande undertrykker ytringsfriheden, 54 lande fører uretfærdige retssager mod sine borgere, 98 lande anvender tortur og mishandling, og 48 lande har fængslet samvittighedsfanger. Konflikter, vold og overgreb fortsatte i 2010 i DR Congo, Irak, Israel og De Besatte Palæstinensiske Områder, Sri Lanka, Sudan og Somalia. Som så ofte før led civilbefolkningen de største ofre, og retsopgøret mod de ansvarlige for krigsforbrydelser i Sri Lanka, Sudan, Israel og Gaza er ikke kommet i gang. I Europa vokser kredsen af lande, der er villige til at sende mennesker tilbage til lande, hvor de risikerer tortur og forfølgelse.

Mange af forbrydelserne - og Vestens stiltiende accept af dem - er blevet afsløret gennem WikiLeaks, der i 2010 lækkede hemmelige dokumenter fra krigene i Irak og Afghanistan og senest har offentliggjort tusindvis af såkaldte diplomatiske kabler fra USA's ambassader i hele verden og om fangemishandlingen i GuantÃ¡namo-fangelejren. Dokumenterne udstiller Vestens storpolitiske studehandler med undertrykkende regimer, og WikiLeaks har åbnet almindelige menneskers øjne for, hvad der foregår bag facaden.

"Et vindue til friheden er blevet åbnet i en lang række undertrykkende regimer, og det er vigtigt, at Danmark bidrager til at skubbe udviklingen i Mellemøsten og Nordafrika i den rigtige retning. De mennesker, der kæmper desperat for frihed og demokrati, har brug for maksimal støtte fra omverdenen. Danmark må som kommende EU-formand være med til at sikre, at der vokser levedygtige civilsamfund ud af ruinerne efter diktatorerne, og at EU opstiller målbare krav til de lande, der krænker menneskerettighederne", siger generalsekretær Lars Normann Jørgensen.

På positivlisten står blandt andet, at flere fremtrædende generaler blev dømt for de forbrydelser, de begik under militærdiktaturerne i Sydamerika i 1980'erne, at oppositionslederen Aung San Suu Kyi blev løsladt i Burma, og at FN's konvention mod tvungne forsvindinger trådte i kraft sidst i 2010. Den norske Nobelpriskomite var med til at sætte fokus på Kinas klapjagt på systemkritikere og bloggere ved at uddele fredsprisen til den fængslede systemkritiker Liu Xiaobo.

"Ikke siden slutningen på Den Kolde Krig har så mange undertrykkende regeringer stået overfor så store udfordringer til deres magtbastioner. Ånden er ude af flasken, og undertrykkerne kan ikke få den tilbage igen", siger Lars Normann Jørgensen.

Danmark, som netop har været til eksamen hos FN's Menneskerettighedsråd, er igen i år nævnt i Amnestys årsrapport på følgende områder: Terrorlovgivning, tortur og mishandling, flygtninge og asylansøgere, vold mod kvinder og diskrimination.