19/12-12
-
Pressemeddelelse
Opgør med dyre IT-løsninger
Kvalitet er ikke det samme som kompleksitet! Sådan lyder det fra firmaet Anchor-IT, der nu gør op med tendensen i IT- branchen: At IT-systemer ikke kan være billige og enkle og gode på samme tid.
Anchor-IT har derfor udviklet en række enkle og effektive IT-løsninger - blandt andet kommunikations- og læringsplatformen Sandhedenstime. Her kan virksomheder undervise deres medarbejdere online. Systemet er lavet, så det kan bruges af alle typer virksomheder med ganske få individuelle ændringer.
Derfor koster det kun 25.000 kroner for virksomheden at komme i gang med Sandhedenstime.
Hvis Anchor-IT bliver tilbudt en opgave, de ikke tror, kan løses i denne prisramme, tager de simpelthen ikke opgaven ind.
IT-branchens rebeller-Vi er IT-branchens rebeller! Vi var trætte af at se, at branchen solgte systemer, der måske kunne 10 gange så meget, som kunden havde brug for. Vi har i stedet valgt at udvikle løsninger, hvor vi kun sælger de 10 % af systemet, som kunden reelt har brug for, og vi fokuserer på brugervenlighed frem for design. Blandt andet med Sandhedenstime, fortæller Jesper Trapp-Hansen, Managing Director i Anchor-IT.
Ideen til de billige systemer kom, fordi mange af firmaets kunder ikke kunne forstå, at IT-systemer var så dyre. Og kundelisten vidner om, at de nye systemer også vinder indpas hos store firmaer. En af dem, der har haft stor glæde af at bruge Sandhedenstime er STOFA, som har brugt systemet i 1½ år. Når de har undervist deres salgspersonale gennem fysiske kurser, tester de herefter, om personalet kan det, de skal, gennem Sandhedenstime.
-Før brugte vi et andet system til det samme, men det var langsomt og besværligt. Det her er mere simpelt, og vi kan strikke det sammen, som vi selv vil. Før skulle vi have hjælp fra udbyderen, hvis vi ville have nogle ændringer, fortæller proces- og kvalitetsassistent i Stofa, Mads Schøtt Jensen.
Han nævner desuden, at det nu tager medarbejderne cirka halv så lang tid som tidligere at løse testen, fordi Sandhedenstime er så nemt at bruge. Det til trods for, at medarbejderne nu skal svare på flere spørgsmål.
For yderligere oplysninger
Managing Director, Anchor-IT: Jesper Trapp-Hansen: 53 62 14 13
Proces- og kvalitetsassistent, Stofa: Mads Schøtt Jensen: 28 27 05 65
Læs mere på http://www.anchor-it.dk/da-DK/Transmission-of-Power/Sandhedenstime.aspx
Billede af Jesper Trapp-Hansen kan hentes her
http://www.anchor-it.dk/Files/Billeder/jesper_foto.JPG
Relevant information
http://www.anchor-it.dk/