Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/10-09   -   Pressemeddelelse

Sildedage og Herefordskue i Andelslandsbyen Nyvang

Igen i år kan man i Andelsforeningen Nyvang opleve Sildedage og Det Sjællandske Efterårsskue i skolernes efterårsferie.

Sildedage
Weekenden 10. og 11. oktober 2009 er det tid for det årlige sildemarked i Nyvang og i år får oplevelsesmuseet besøg fra både øst og vest.

Sildemesteren fra Djursland ryger, sælger og uddeler smagsprøver på hans sildespecialiteter, der alle er fremstillet på "gammeldaws" maner. Imens fortæller han anekdoter og fakta om sildens historie.

"Og hvad Sildemesteren ikke ved om sild er vist ikke værd at vide".

Fra Holbæks svenske venskabsby Trelleborg kommer der også sildefolk, der sælger svenske sildespecialiteter og visser publikum hvordan man tilbereder og spiser sild i Sverige.

I Trønninge Brugs har brugsuddeleren indkøbt spegesild fra Lykkeberg, sildene er modnede efter gammeldags forskrifter, og sælges fra købmandsbutikken så længe lager haves. I brugsens køkken forbereder kogekonen gammeldags silderetter og uddeler smagsprøver hele weekenden.

Det Sjællandske Efterårsskue (Herefordskue)
Weekenden 17. og 18. oktober 2009 afholdes det årlige Herefordskue i Andelslandsbyen.

Det er 24. gang at Herefordforeningen holder Det Sjællandske efterårsskue. I år er der tilmeldt omkring 35 dyr der kommer fra 11 udstillere fra Sjælland og Fyn.

Lørdag formiddag starter bedømmelsen af dyrene som forventes at kører til ca. kl. 16.00 lørdag eftermiddag.

Søndag formiddag er der mønstringskonkurrencer for juniorer og voksne. Her er det ikke dyrene som bedømmes, men derimod trækkerens færdigheder.

Om eftermiddagen søndag er præmieoverrækkelse, hvor de præmierede dyr samles i ringen.

Begge dage er der mulighed for både at se og røre ved dyrene, og ikke mindst at få en snak med avlerne.

Mere information om arrangementet:

Titel: Efterårsferien 2009
Dato: 10., 11., 17 og 18. oktober 2009 - Kl. 10.00 - 16.00
Sted: Andelslandsbyen Nyvang - Oldvejen 25 - 4300 Holbæk - 5943 4030

---

Billedtekst:

001: Weekenden 17. og 18. oktober 2009 afholdes det årlige Det Sjællandske efterårsskue i Andelslandsbyen

002: Én af de glade vindere fra Det Sjællandske efterårsskue 2008.

003: I Trønninge Brugs har brugsuddeleren indkøbt spegesild fra Lykkeberg

Relevant information

http://www.andelslandsbyen.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Andelslandsbyen Nyvang
Oldvejen 25
4300 Holbæk, Danmark

  +45 51 20 25 09
  +45 51 20 25 09

http://www.andelslandsbyen.dk

Modtag nyheder fra Andelslandsbyen Nyvang på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire