03/11-09
-
Pressemeddelelse
Julemarked i Andelslandsbyen Nyvang 2009
Alle lys er tændt når Andelslandsbyen Nyvang byder velkommen til det årlige julemarked, weekenden den 28. - 29. november samt weekenden den 5. - 6. december fra kl. 10.00 til 16.00.
I længerne omkring Hovedbygningen er der opstillet boder, der bugner med husflidsartikler og brugskunst, og der er rig mulighed for at købe fantastiske juleting og gaver.
Trønninge Brugsforening, Nyvangs Slagter og Andelsbageriet står klar med juledelikatesser for store og små pengepunge.
I Sandby Forsamlingshus har Nyvangs husmoderforening amerikansk julelotteri med fine præmier og Teaterrødderne fra Holbæk opfører H.C. Andersens juleeventyr "Nissen hos spækhøkeren". I Teatersalen kan man ligeledes købe kaffe, kage og varm suppe.
På Husmandsstedet jules der på livet løs! Indenfor fortælles historier og juleeventyr, mens "Madam Blå" kaffekanden snurrer på brændekomfuret. Traditionen tro skal julegrisen og julegåsen slagtes før det bliver "rigtig" jul. Skoletjenesten danner ramme om tilberedning af julegrisen og gammeldags grønlangkålssuppe.
Julehyggen spreder sig over Andelslandsbyen:
I mejeriet skummes og kærnes der efter gamle forskrifter.
Julehyggen spreder sig over Andelslandsbyen:
· I mejeriet skummes og kærnes der efter gamle forskrifter.
· I smedjen gløder essen og smedens hammerslag kan høres viden om.
· I Familieteltet er der lagt op til en god gang julehygge, her sælges
kakao, gløgg og æbleskiver til lyden af julens dejlige melodier, der
bliver leveret af spillemændene "Baggårdens Bolcher".
· Børstenbinderen faldbyder sine børster.
· Cigarmageren ruller løs på cigarerne til stor moro for publikum.
· I Skovhusets åbne værksteder produceres der smukt husflidsarbejde.
· Hestevognene bringer museets julegæster på rundtur.
Kl. 14.00 alle dage ankommer julemanden standsmæssigt med børn, kone og kane til Den røde Lade, hvor børnene danser om juletræet og bagefter deler nisserne godteposer ud.
Traktørstedet "Madam Blå" har åbent med flæskesteg og ris à la mande på menuen.
I Andelslandsbyen Nyvang kan alle drømme om god gammeldags julehygge opfyldes for hele familien. Her findes den helt specielle stemning fra dengang oldefar og oldemor var unge.
Det fulde program med musik og optræden kan ses herunder.
Program for lørdag den 28. november 2009
Kl. 10.00 Andelslandsbyen åbner.
Kl. 11.00 Julegrisen slagtes på Husmandsstedet.
Kl. 11.30 Mejeriet er i drift.
Kl. 13.00 & Kl. 14.00 Jernløse Hornorkester spiller på plænen
Kl. 13.00 "Nissen hos spækhøkeren" i Sandby Forsamlingshus
Kl. 14.00 Vi danser om juletræet i Den røde Lade samt uddeling af
godteposer til børnene.
Program for søndag den 29. november 2009
Kl. 10.00 Andelslandsbyen åbner.
Kl. 10.00 - 16.00 Danmarks Vej- og Bromuseum's "Glade Hjul".
Kl. 11.00 Julegrisen parteres i Skoletjenesten.
Kl. 11.30 Mejeriet er i drift.
Kl. 13.00 "Nissen hos spækhøkeren" i Sandby Forsamlingshus
Kl. 14.00 Gudstjeneste i Sct. Stefanskirke
Kl. 14.00 Vi danser om juletræet i Den røde Lade samt uddeling af
godteposer til børnene.
Program for lørdag den 5. december 2009
Kl. 10.00 Andelslandsbyen åbner.
Kl. 11.00 Julegåsen slagtes på Husmandsstedet
Kl. 11.30 Mejeriet er i drift.
Kl. 13.00 "Nissen hos spækhøkeren" i Sandby Forsamlingshus
Kl. 13.00 Frelsens Hær spiller på plænen
Kl. 14.00 Vi danser om juletræet i Den røde Lade samt uddeling af
godteposer til børnene.
Program for søndag den 6. december 2009
Kl. 10.00 Andelslandsbyen åbner.
Kl. 11.00 Julegåsen slagtes på Husmandsstedet
Kl. 11.30 Mejeriet er i drift.
Kl. 13.00 "Nissen hos spækhøkeren" i Sandby Forsamlingshus
Kl. 13.00 Holbæk Byorkester spiller på plænen
Kl. 14.00 Gudstjeneste i Sct. Stefanskirke
Kl. 14.00 Vi danser om juletræet i Den røde Lade samt uddeling af
godteposer til børnene.
---
Pressen er selvfølgelig mere end velkomne til at kigge forbi og opleve det spændende arrangement i Andelslandsbyen Nyvang.
Billedtekst:
001: alle dage ankommer julemanden standsmæssigt med børn, kone og kane til Den røde Lade.
002: I længerne omkring Hovedbygningen er der opstillet boder, der bugner med husflidsartikler og brugskunst.
003: Skoletjenesten danner ramme om tilberedning af julegrisen.
004: Traditionen tro skal julegåsen slagtes og plukkes før det bliver "rigtig" jul.
Relevant information
http://www.andelslandsbyen.dk