07/04-10
-
Pressemeddelelse
Vi byder foråret velkommen ved at fejre vores store åbningsdag med optog gennem Holbæk by kl. 10
Lørdag d. 17. april. Kl. 10 til 17.
Vi ser frem til at åbne Andelslandsbyen Nyvang med et festligt optog gennem Holbæk by, for at byde foråret velkommen og markere indgangen til vores 18. sæson. Hovedbegivenhederne denne dag er fejringen af Skovhusets 100 års jubilæum og åbningen af Landbetjentens nye udstillingslokaler. Overalt på området er der liv og glade dage med underholdning og smagsprøver.
Skovhuset 100 år
Nyvang fejrer Skovhusets 100 års jubilæum lørdag d. 17. april med festtaler og gaver til børnene.
Der er konkurrencer hele dagen, kom og vær med på gætteleg med fine husflidspræmier.
Kl. 12.30 : Festtale ved husflidslaugets formand Helle Helmich
Der vil være kaffe, kage og levende musik hele dagen.
Skovhuset er en af de oprindelige bygninger på Nyvangsgården. Det stammer fra 1910, og blev oprindeligt brugt som landarbejderbolig. I dag bliver huset brugt af Holbækegnens Husflidsforening, der formidler og demonstrerer forskellige former for husflidsarbejde, bl.a. trædrejning, vævning, syning, knipling og patchwork.
I andelstiden var husmandsfamilien selvforsynende med mange livsfornødenheder og husflid og håndværk udgjorde derfor en livsvigtig del af tilværelsen. I dag er husflid at betragte som hobby eller kunsthåndværk.
Landbetjentens kontor er nu udvidet med 2 nye udstillingslokaler
Program for åbningsdagen 17. april 2010.
Kl.10.00 Andelslandsbyen Nyvang åbner
Kl.10.00 Optog gennem Holbæk by
Rute : start Holbæk kaserne - Labæk - Smedelundsgade - Jernbanevej - Jernbaneplads - Lindevej - Ahlgade - Labæk - Holbæk kaserne.
1 Politiveteranmotorcykel
Holbækgarden
Andelslandsbyens 6 veteranbiler
Omnibus med firspand heste
11 historiske vogne
Baggårdens Bolcher
Kl.11.30 Næstformand Torben Bjerregård erklærer Andelslandsbyen for åben fra Hovedtrappen.
Holbækgarden giver 2 numre foran Hovedtrappen
Kl.12.30 Festtale ved husflidslaugets formand Helle Helmich
Nyvang fejrer Skovhusets 100 års jubilæum festtaler og gaver til børnene.
Der er konkurrencer hele dagen, kom og vær med på gætteleg med fine husflidspræmier.
Der vil være kaffe, kage og levende musik hele dagen.
Kl. 13.30 Officiel åbning af Landbetjentens nye udstillingslokaler
Hele dagen, Lirekassemanden spiller på området
Slagteren har åbent
Baggårdens Bolcher underholder
Bidesild og De kåde pensionister på Husmandsstedet.
Børstenbinderen i brugsens stue
Mejeriet er i drift kl. 11 - 14
Vederlagsfri rundvisning kl. 11.00 og 14.15
Kl.17.00 Andelslandsbyen Nyvang lukker
Relevant information
http://www.andelslandsbyen.dk